Skøn villa i Grækenlandskvarteret

OMRÅDET:
Spartavej er en hyggelig villavej centralt i Sundbyøster. I nærområdet findes både skole og daginstitutioner, ligesom der er mange muligheder for indkøb tæt på. Endelig er der kun en gåtur til den skønne Amager Strandpark samt Femøren Metro Station. Det hele ligger bare 6 km fra Rådhuspladsen.
EJENDOMMEN:
Charmerende rødstensvilla fra år 1932, hvis indre byder på fine originale detaljer som stuklofter, fyldningsdøre, stuer en suite og klassisk entré med flot svungen trappe til 1. salen.
Ejendommen ligger perfekt placeret på grunden med en mindre forhave og indkørsel med carport mod øst og den store ugenerede vestvendte baghave med eftermiddags- og aftensol. Haven er tilvokset med store træer og rummer mange muligheder for både sol og skygge.
INDRETNING:
Fordelingsentré med trappe til 1. sal og kælder, gæstetoilet, et ældre men fuldt funktionelt køkken og 2 stuer en suite, hvor den ene stue har terrassedør mod syd. Første sal byder på to gode værelser og et mindre kvistværelse, som benyttes som toiletrum. Det er muligt at nedlægge dette, så der er tre værelser på etagen. I kælderen findes husets badeværelse, separat toilet og stort disponibelt rum i hele husets bredde.
Denne stemningsfyldte villa er den perfekte ramme for den lille familie, som ønsker at bo i et af Amagers bedste kvarterer
SE MERE HER
| Nybolig Amager
v/John Rasmussen & Lars Ole Mortensen Amagerbrogade 240, 2300 København S |

