Godt tilbud til børn med udfordringer

Hver lørdag kl. 11 kan handicappede og børn og unge med særlige udfordringer spille curling i Tårnby Curling Club på Røllikevej 3. Der er fokus på fællesskab og at få en god oplevelse.

Tårnby Curlingklub har et godt tilbud til børn og unge – og voksne med.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tårnby Curling Club har startet et handicapprojekt i samarbejde med Tårnby Kommune.  Det er et projekt for handicappede og børn og unge med særlige udfordringer.

Hver lørdag kl. 11 spilles der curling i Tårnby Curling Club, og her kan alle komme, hvis de har lyst til at spille curling.

Som næstformand i curlingklubben Kirsten Jensen og Tina Weber der er frivillig siger:; ”Kom og vær med, vi har fokus på det sjove, det sociale og på fællesskabet. Kirsten Jensen har selv oprettet projektet.

Curling giver glade børn

Curling foregår som under normale forhold på isen og med flere isbaner. Børnene starter i det små. Kirsten Jensen fortæller, at de starter med at se, hvor meget børnene kan klare, og så bygger de langsomt på. Det foregår kort sagt på børnenes præmisser. Ideen er, at børnene skal have en god oplevelse.

Kirsten Jensen fortæller også, at hun oplever, at børnene er nogle helt andre børn, når de forlader klubben efter at have spillet curling.  De er glade – og det er forældrene også.

Alle interesserede kan bare komme, men skal have varmt tøj, indendørs gummisko og eventuelt medbringe en cykelhjelm.

Største klub

Tårnby Curling Club blev grundlagt i 1980 og har syv isbaner. Klubben er dermed den største klub for curling i Danmark. Den er for alle aldre og niveauer.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?