Inger fortæller historien om Tintin

Tirsdag 23. november er der foredrag i Maskinhallen med præst og Tintin-fan Inger Hjuler Bergeon, der fortæller om den gæve rejsejournalist, Tintin.

Inger Hjuler Bergheon – fortæller om Tintin i Masskinhallen

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tirsdag 23. november kl. 19 er der foredrag i Maskinhallen på Sundholmsvej 28A  med præst og Tintin-fan Inger Hjuler Bergeon. Hun går i sit foredrag bag om tegneseriefiguren, den belgiske rejsejournalist og eventyrer, Tintin.

Tintin er en af verdens mest elskede og kendte tegneserier, hvor læsere og seere har kunnet følge journalisten Tintin og ikke mindst hans hund, terrieren Terry, den bramfrie kaptajn Haddock, den meget intelligente professor Tournesol og detektiverne Dupond og Dupont på forskellige eventyr.

Både for børn og voksne

Selvom Tintin er tegnet og lavet for børn, så læser de voksne med. Han er altid ude på nye eventyr for at se nyt og lære nyt. Det, Inger Hjuler Begeon stiller skarpt på er, hvordan hans syn på andre kulturer er. Han udvikler sig med tiden mere og mere som en verdensborger og hans øjne åbnes for, hvordan mennesker forholder sig til andre mennesker.

Det koster 50 kroner at høre foredraget, men for medlemmer af Liv i Sundby er prisen 30 kroner.

Tintin-fan og sognepræst

Inger Hjuler Bergeon er præst i Odense Valgmenighed. Hun har beskæftiget sig med sjælesorg og dramapædagogik. Udover arbejdet som sognepræst har Inger også fundet tid til at undervise i f.eks etik for plejepersonale og sorg- og krisebegreber.

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?