Murermesterdrøm i tre etager med smukt anlagt have

Athensvej 12, 2300 København S

I denne smukke og ideelle murermesterdrøm ligger der 235 dejlige etagemeter og venter på de rette, nye ejere. Roligt placeret i et hyggeligt kvarter tæt på strandparken og metro spreder denne sjældent udbudte ejendom sig over hele 778 kvadratmeter, som sikrer masser af fantastisk have og privatliv.

I bunden af haven finder I simpelthen egne vinrænker i fuld produktion, og der er da også skabt en dejlig vinkælder i nederste etage af villaen. Trampolinen til børnene er gemt belejligt væk bag en smuk hæksætning, og haven er i det hele taget æstetisk smuk med flere anlagte terrasser, hvoraf den største oppe ved huset er af træ og er overdækket. Her finder I også en udendørs, opvarmet spa samt grill-, spise- og loungeafsnit, så I kan med vennerne nemt komme til at bruge alt for mange timer herude – selv midt på vinteren herligt nedsunket i det opvarmede vand.

Kælderen har egen nedgang og gemmer også på bryggers, værksted, et lækkert badeværelse, et stort, disponibelt rum – som familien bruger til værelse – samt et ekstra rum til opbevaring. Med andre ord har I her den perfekte teenage-etage.

I stueetagen byder den rummelige entré velkommen, for herfra er der adgang til to gode værelser, hvoraf det ene er et ganske stort (forældre)soveværelse. Fra hall’en vælger I også mellem to forskellige måder at komme ind i den lyse stue/spisestue/køkkenet. Der er altså åbnet behageligt op mellem alle tre rum, så familien kan samles og derfra gå ud på den fantastiske, overdækkede træterrasse.

1.salen er inddraget til beboelse i år 2007 og udnyttet til hele 3 værelser + en hyggelig midterstue, som samler etagen og giver adgang til et meget lækkert badeværelse med mange muligheder. Børnene kan samles i stuen i midten, som meget nemt kan blive et populært hangout for klassekammeraterne. Salens tredje og største værelse rummer desuden fin skabsplads og går smukt op i kip.

Der er i det hele taget rigtig mange gode grunde til, at denne velholdte og renoverede skønhed af en villa skal blive jeres næste hjem. Kom selv og se på Athensvej 12!

SE MERE HER

 

 

   

Nybolig Amager        

 

v/John Rasmussen & Lars Ole Mortensen

Amagerbrogade 240, 2300 København S
Tlf. 3246 1234