Andreas dansk mester i skumtennis

Flot dansk mesterskab til tennis-talent fra Dragør

Andreas øverst på sejrsskamlen flankeret af Adam fra Greve (nr.2) og Marius fra Riisskov.

Dragør fik en dansk mester, da Andreas Falch Midtgaard blev dansk mester for U10-drenge i skumtennis. Det foregik i Roskilde Kongrescenter.

Han kvalificerede sig gennem tre stævner til at deltage i finalestævnet, hvor de bedste drenge fra Sjælland mødte de bedste fra Jylland og Fyn.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Andreas – tennistalent fra Dragør.

Andreas spillede et forrygende finalestævne, gik tilmed ubesejret gennem hele turneringen og vandt i en temmelig nervepirrende finalekamp.

Skumtennis er almindelig tennis, men spilles på en badmintonbane – og med en større, gul bold af skumgummi.

Går på Nordstrandskolen

Andreas er lige blevet ni år og er førsteårs U10-spiller og spiller til hverdag på Dragør Tennisklubs  talenthold. Når han ikke spiller tennis, og det gør han tit, er han elev på Nordstrandsskolen.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »