Afsløring: Her er de sidste tre poster i ungdomsskolens skattejagt!

Amagernyt.dk har fået lov at afsløre de sidste tre poster i Dragør Ungdomsskoles skattejagt, der foregår i Dragør og som slutter om fire dage. Alle kan nå at deltage…

Post 20 – hvem finder svaret?

Nytårsforsætter om motion og frisk luft, hjemmeskolepauser fra skærmen eller hyggeligt samvær med familien. Der er mange gode grunde til at gå lange ture i lokalområdet. Nu er der også en helt særlig anledning.

Dragør Ungdomsskole har lavet en skattejagt med lokalhistoriske spørgsmål. Hver post afslører, hvor i byen du kan finde svar på spørgsmålet. Udover frisk luft, motion og lokalhistorisk indsigt er der også en præmie på højkant.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Post 21 – afsted til fortet…

Den, der sender flest rigtige svar til ungdomsskolen senest fredag 7. januar, er med i konkurrencen om en sælsafari for hele familien med ungdomsskoleteamet til foråret. Svarene skal sendes på mail: ungdomsskolen@dragoer.dk.

Rundt i Dragør

Du skal blandt andet på jagt omkring kirkerne, Museum Amager, Dragør Havn og Dragør Fort. Skattejagten giver både indsigt i kongerækken, hollændernes ankomst og liv i Store Magleby, krigshistorier fra Øresund og jødernes flugt til Sverige. Et spørgsmål kunne for eksempel lyde: Hvem var den sidste præst, som talte Guds ord på det hollandske sprog? Spørgsmålet er markeret med Store Magleby Kirke, og svaret skal findes på et mindesmærke lige overfor kirkens indgang.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Post 22 – – ja, hvor kom præsten fra?

Og nu har Amagernyt.dk fået lov at afsløre de sidste tre poster for vore læsere. Du kan se dem her på siden. Alle de andre poster kan du stadig se på Dragør Ungdomsskoles side på Facebook.

God jagt!

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?