Nye saunatønder og badebro

Tårnbys borgere har fået nye saunatønder og en ny badebro, som de kan bruge, hvis de skulle få lyst til at komme i vandet  i Øresund. Den nye badebro er placeret mellem Den Blå Planet og Scanport Havn. 

Saunatønderne er placeret i erhvervsområdet ved Scanport.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tårnbys borgere har fået nye saunatønder samt en ny badebro, som de kan bruge, hvis de har lyst til at komme i vandet i Øresund.

Tønderne og den nye badebro ligger mellem Den Blå Planet og Scanport Havn. Badebroen skal være med til at skabe et dejligt miljø i erhvervsområdet ved Scanport, som er i rivende udvikling i disse år.

Officielt indviet

Badebroen blev forleden officielt indviet af Tårnbys borgmester Allan S. Andersen og Skanskas direktør Peter Nymann-Jørgensen.

”Det er et rigtig godt initiativ af Skanska at lave en badebro i området ved Scanport. Erhvervsområder kan traditionelt set godt blive lidt kedelige områder, når folk fra kontorer går hjem. Men i Scanport er der virkelig en ambition om at skabe liv efter lukketid, og her er badebroen og det tilhørende grønne område virkelig med til at invitere til at blive brugt af borgere fra hele kommunen på alle tider af dagen, ” siger borgmester Allan S. Andersen.

To saunatønder

Skanska glæder sig til at badebroen og det øvrige område bliver brugt af gæster, efter kontorerne er lukket.

”Det er vores håb, at badebroen vil komme både beboerne i Tårnby, hotelgæsterne og de ansatte i områdets virksomheder til glæde. I den videre udvikling af området er det håbet at indarbejde yderligere tilbud til både indbyggere og virksomhederne i Tårnby, som kan sikre liv i området – også efter arbejdstid, ” siger Daniel Bro Kristensen fra Skanska.

Udover badebroen er der også sat to saunatønder op, som kan bruges igennem Scandic CPH Strandpark.

En massiv udvikling

Hele området ved Scanport har været i massiv udvikling i de senere år. Alene i det seneste år er der i alt 45.000 m2 byggeri i brug. Det er så fordelt på det nye Scandic CPH Strandpark, Skanskas kontorprojekt Scanport Glasværk og Ferrings nye kontordomicil. Der er især kommet ekstra liv i området, efter at Scandic CPH Strandpark er åbnet med bl.a. wellness, restaurant og skybar.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?