Festlig indvielse af ny børnelegeplads

 Forleden blev Sundby Kirkes børnelegeplads indviet. Det var en festlig formiddag med mange glade børn og voksne, musik, sang og børnechampagne og scones til alle.

Det blev en festlig indvielse af den nye legeplads.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Forleden var dagen kommet, hvor Sundby Kirkes børnelegeplads kunne indvies. Mange glade børn og voksne fra børnehaver og vuggestuer i nærområdet var kommet for at være med ved indvielsen af det nye ”børnerefugium” som det kaldes. Det kunne godt ligne en lille kirke, da der er noget, der ligner en døbefont. Det kommer også til at fungere som børnekirke, og der vil være børnegudstjenester der og ulvetimer, men det kommer også til at være som et sted, hvor børn kan lege og hygge sig.

Susanne Møller, der er formand for Lokaludvalg Amager Øst, fortalte til Amagernyt.dk, at lokaludvalget havde støttet opførelsen af børnerefugiet med 25.000 kroner, da det kommer børnene til gavn, og at lokaludvalget støtter lokale projekter, der kommer Amager Øst til gode.

Sang med børnene

Børn og voksne sang en salme, og derefter holdt sognepræst ved Sundby Kirke Line Hage en takketale. Hun fortalte, at kirken igennem flere år havde ønsket sig en legeplads på det sted, hvor børnerefugiet nu er kommet til at ligge.

Line sagde også i sin tale, at grunden til at Sundby Kirke gerne ville have en legeplads var, at kirken kunne se, at de børnehaver og vuggestuer, der var i nærområdet brugte de bakker, der er ved det nye børnerefugium. De kaldes også skibakker. Kirken havde haft flere overvejelser om, hvad der skulle ligge der, og det blev så til et børnerefugium, hvor børnene kan trække sig tilbage og tænke, lege og hygge sig.

Døbefond eller fuglebad

Børnene kan bruge børnerefugiet helt som de ønsker, sagde Line og sagde også, at mange syntes, at det ligner en døbefont. Line takkede i sin tale de tre kunstnere bag opførelsen af børnerefugiet. Line fortalte, at kunstneren Henrique havde tegnet og udtænkt børnerefugiet, hvortil Henrique sagde, at der også var to andre bag børnerefugiet – de havde været en lille gruppe. Han takkede kirken for samarbejdet, og at det havde været et spændende projekt.

Line takkede derudover Lokaludvalg Øst Amager, som havde været med til at finansiere projektet, så børnerefugiet kunne bygges.

Snoren blev klippet over

Som det jo hører sig til ved indvielser skulle snoren klippes over, og her meldte to drenge sig på banen. Det ville de rigtig gerne, da Line spurgte, om der var en eller to blandt børnene, der ville ”lege Dronning Margrethe”. De to drenge klippede snoren over og resten af børnene stod så omkring og kiggede på. Da snoren var klippet over, var der jubel blandt børn og voksne og børnene tog straks børnerefugiet i brug.

Børnecampagne og scones

Dagen sluttede af med børnechampagne både til børn og voksne og scones. Derefter var der meget smuk fløjtespil.

Amagernyt.dk fik en snak med en af kunstnerne, Henrique, som havde lagt vægt på i opførelsen, at det var genanvendeligt materiale, refugiet blev lavet af. Line fortalte også, at konfirmanderne havde bidraget til børnerefugiet ved at male på det.

Seneste artikler

 

Fik du læst?