Koncert med alternativ pop

Sangeren og sangskriveren Jonas Haahr Petersen, der også er kendt under kunstnernavnet Hymns From Nineveh, holder koncert i Skelgårdskirken torsdag 2. juni.

Koncert med Hymns from Nineveh alias Jonas Haahr Petersen.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 2. juni kl. 19 holder sangeren og sangskriveren Jonas Haahr Petersen koncert i Skelgaardskirken på Sindingevej 9 i Kastrup. Han er også kendt under kunstnernavnet Hymns From Nineveh.

Alternativ popmusik

Jonas Haahr Petersens musik er alternativ popmusik, hvor tekst og musik forenes i en magisk og poetisk fortælling om livet, troen, mørke, lyset, tro, kærlighed.

Jonas Haahr Petersen har beskæftiget sig med musik det meste af sit liv. Han har gennem mange år markeret sig som en af Danmarks mest bemærkelsesværdige sangere og sangskrivere. Hans debutalbum udkom for syv år siden og han har blandt andet spillet koncerter på Train, Rust, Øst for Paradis, Spot Festival, Roskilde Festival, Tønder festival, i Vestre Fængsel og til Golden Days festival.

Det koster 100 kroner at høre koncerten.

Seneste artikler

 

Fik du læst?