Balletskole fejrer lille jubilæum

Danmarks største balletskole ”Balletkompagniet” fejrer 15 års-jubilæum og inviterer børn og voksne til reception kl. 16.30 i Fields i Ørestaden.

Balletkompagniet kan fejre 15 års jubilæum.

 

Fredag 3. juni kl. 16.30 inviterer Danmarks største balletskole ”Balletkompagniet” børn og voksne til reception i Fields på Arne Jakobsens Allé 12. Det er en balletskole, der er kendt af mange på Amager, da balletskolen har balletdansere fra blandt andet fra Tårnby, Kastrup, Store Magleby, Dragør og resten af Amager.

Ved receptionen er der er optrædener, balletklasser for store og små, snacks, balloner m.m. Fra kl. 16.45 til 17.15 er der balletklasse for de yngste børn i alderen fire til ni år. Fra kl. 17.30 til 17.45 optræder dansere fra Balletkompagniet og fra kl. 17.45 til 18.30 er der balletklasse for større børn, unge og voksne.

Alle kan få en gratis T-shirt med særligt jubilæumstryk på. De 100 første der bestiller, får dem gratis ved receptionen i Fields. T-shirten kan efterfølgende købes i webshoppen, men koster så 100 kroner.

Hvordan det startede

I anledning af 15 års jubilæet fortæller Helle om sin balletskole, som hun startede i 2007. Som 22-årig studerende på CBS stod Helle dengang med en lejekontrakt i hånden og gik sin nye fremtid i møde som balletskoleejer, uden at vide, hvilken rejse hun skulle på. Helle havde danset på Det Kongelige Teaters Balletskole som barn og var netop vendt hjem til København efter at have danset på Gøteborgs Balletakademi.

En nytænkende balletskole

Helle syntes, at hele tilgangen til balletundervisningen noget ”stivnakket”, da hun selv var barn. Hun ønskede en balletskole, som skulle være nytænkende, og som frem for alt skulle være for alle – både begyndere som øvede dansere.

”Min tilgang var, at det skulle være sjovt, og stemningen skulle være tryg for alle. Det viste sig, at der var mange der gerne ville prøve kræfter med ballettens finurlige trin. Det tog fart og jeg oplevede, at eleverne hurtigt blev trygge nok til at anbefale Balletkompagniet til folk omkring dem. ” fortæller Helle.

Balletskolen måtte udvides

Helle oplevede også, at de elever, som startede hos hende som begyndere, pludselig ikke var begyndere længere. Derfor var det nødvendigt med flere alderstrin og niveauer på balletskolen. Det betød også, at balletskolen blev mere seriøs og der blev tilknyttet flere dygtige undervisere.

”For at komme i mål med visionen at være for alle, gav det mening at udvide med flere balletstudier, for at endnu flere kunne prøve kræfter med balletten” fortsætter Helle.

Danmarks største balletskole

I dag er Balletskolen blevet Danmarks største balletskole med syv balletstudier, herunder i Fields. Hver balletstudie er blevet et lokalt samlingspunkt for børn, unge og voksne, der elsker at danse ballet i fritiden. Eleverne følges som regel ad gennem mange år og får stærke relationer og et godt sammenhold med deres balletvenner.

Balletkompagniets størrelse betyder, at balletskolen har mulighed for at skabe store forestillinger, som er udviklende oplevelser for eleverne, og dejlige højdepunkter på året, hvor hver elev er en del af noget større.

Det stærke fællesskab

”Jeg er stolt og glad over det stærke fællesskab, der er på Balletkompagniet, og jeg er taknemmelig over alt det, vi har opnået og over jeres store opbakning til balletskolen. Jeg vil fortsætte med at tænke nyt og lave ballet for alle – jeg glæder mig til alle de fremtidige forestillinger og opvisninger, samt de mange dejlige timer i balletstudierne,”, slutter Helle.

Seneste artikler

 

Fik du læst?