En hyldest til Leonard Cohen

Leonard Cohens mangeårige korsanger og personlige ven, Perla Batalla, holder hyldestkoncert i DR Koncerthuset lørdag 4. juni.  

Den amerikanske sangerinde Perla Batalla med den canadiske sangskriver og sanger, Leonard Cohen.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Lørdag 4. juni kl. 20 holder sangeren og sangskriveren Perla Batalla koncert i DR Koncerthuset i Studie 2 på Ørestads Boulevard 13. Selve koncerten er en hyldestkoncert til hendes personlige ven, den canadiske sangskriver og sanger,  Leonard Cohen.

Perla Batallas viser i sine sange nærvær og talent, og at Leonard Cohens sange er tidsløse. Hun viser sin respekt og dybe kærlighed til musikken, poesien og især til hendes nære ven, Leonard Cohen. Perla Batallas var i   mange år korsangerinde for Leonard Cohen og synger i løbet af aftenen nogle af hans mest elskede sange og også numre, der ikke er så kendte.

Perla Batalla fortæller mange af personlige anekdoter, der bl.a. viser Leonard Cohens humoristiske side. Han elskede nemlig at fortælle vittigheder og få sine venner til at le.

Kærlighed og respekt

Perla Batalla besluttede at indspille et album, der skulle hylde Leonard Cohen, som kom til at hedde ”Bird on the Wire: The Songs of Leonard Cohen”. Hun ville med albummet vise sin store kærlighed og respekt til Leonard Cohen og hans mange ikoniske sange. Han støttede hende fuldt og helt i indspilningen af albummet, og var også med på sidelinjen, da hun skulle indspille det.

Hvis Perla Batalla i dag bliver spurgt om, hvordan Leonard Cohen bedst kan hyldes, svarer hun, at hans musik skal holdes i live. Hun fortæller også, at han faktisk bad hende love ham, at hun ville blive ved med at synge hans sange.

Batallas og Cohens samarbejde begyndte i 1980’erne, hvor Perla Batalla var med til at indspille flere af Cohens albums og drog med ham på flere turnerer verden rundt. De to blev venner og holdt kontakten indtil Cohens død i 2016.

Perla Batallas solokarriere

Perla Batalla er født i Los Angeles, Californien. Hun kommer fra en musikalsk familie, der bl.a. ejede en pladebutik og også var musikere. Perla Batalla startede sin karriere med at turnere og indspille plader med Leonard Cohen, og har i sin egen solokarriere udgivet syv albums, været med i diverse film og tv-udsendelser. Hun har desuden optrådt og indspillet med en række kendte kunstnere.

Det praktiske

Det koster 425 kroner at høre koncerten, og billetter kan købes på DR Koncerthusets hjemmeside.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »