Nye SOSU-assistenter i Dragør

Dragør har fejret de nye social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som har gennemført deres uddannelse i Dragør Kommune. Der var taler, blomster og lykønskning.

Tillykke til de nye SOSU-assistenter- og hjælpere i Dragør fra borgmester Kenneth Gøtterup.

 

Det var en stolt Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup, som talte til de nye assistenter og hjælpere i Dragør. Kenneth Gøtterup sagde blandt andet:

”I er det, vi med ro i sindet, kan kalde hverdagens helte. For I påtager jer en vigtig opgave. Nemlig at give de borgere, der har brug for kommunal hjælp, en professionel, faglig korrekt behandling, men også en kærlig, omsorgsfuld og nærværende behandling.”

Han uddybede: ”I er dem, der tager borgeren i hånden, når de er utrygge eller kede af det. I er dem der deler livets sorger og glæder, og I er dem, der også er der, når borgerne måske er på den sidste vej gennem livet. Det er en vigtig opgave, som der kun kan være respekt om.”

Kæmpe tillykke

Den respekt fik fuld opbakning fra Nicolaj Bertel Riber, formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, som blandt sagde:

”Kæmpe tillykke til jer. I havde taget en af de vigtigste uddannelser i velfærdssamfundet. Og hvor er det dejligt, at flere af jer har valgt at fortsætte her i Dragør Kommune. Til jer, som har fået job andre steder, hvis I en dag ønsker at skifte arbejdsplads, håber jeg inderligt, at I vil se i retning af Dragør igen.”

Flere af de fremmødte takkede særligt uddannelseskonsulent Lone Rasmussen og koordinerende praktikvejleder Maria Haagensen for støtte og opbakning gennem deres lærerige praktikperioder i Dragør.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »