Uafgjort 1-1 i lokalopgør

B.1908 og Tårnby FF delte points i weekendens opgør i Sundby Idrætspark. Tårnby i top – B.1908 i bund…

B.1908 fik uafgjort 1-1 mod Tårnby  (Arkivfoto: Finn Edvard)

 

Der var lokalopgør i Sundby idrætspark lørdag eftermiddag, hvor B.1908 tog imod Tårnby FF i Danmarkserien.

Første halvleg endte uden mål, men kort efter pausen kunne gæsternes Axel Uzan bringe sit hold foran 1-0. Og vi skule helt frem til 90. minut, før 8’erne sikrede det ene point med en scoring af Joachim Alexander Jensen.

Det var den tredje uafgjorte kamp ud af fire, siden turneringen begyndte for B.1908, der tidligere har spillet uafgjort med Herstedøster og Greve, mens det er blevet til et 0-2 nederlag til Gørslev IF.

Nu skal de hvidblusede en tur til GVI i Gentofte lørdag 27. august kl. 12.

Flot start til Tårnby FF

Tårnby FF har fået en meget bedre start på sæsonen, hvor det er blevet til sejre over KFUM Roskilde opg GVI, mens det er blevet til uafgjort 0-0 med Herstedøster. Tårnby FF spiller næste kamp på fredag 26. august kl. 18 hjemme på Vestamagers Idrætsanlæg på Ugandavej 105 mod Karlslunde IF.

Den fine start har betydet, at Tårnby FF nu er placeret på en andenplads i Danmarksserien, der føres af den tidligere divisionsklub Holbæk, mens B.1908 er næstsidst foran bundholdet fra Greve.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?