KLIK OG SE: Der var rigtig mange besvarelser til Amagernyt.dk’s konkurrence om billetter og turpas Tivoli for fire personer – nu er vinderne trukket
Der kom som ventet rigtig mange besvarelser til den konkurrence som Amagernyt.dk og Tivoli i denne uge præsenterede: 2 x 4 adgangsbilletter samt turpas til Tivoli i Halloween-perioden fra torsdag 13. oktober og frem til og med søndag 6. november.
Det rigtige svar lød: Det græskar, der vandt DM i Tivoli i 2020 vejede 970, 4 kg!
Blandt de rigtige besvarelser har vi trukket lod og fundet disse to vindere:
Oscar Mygind Karaca fra Ålegårdsvænget i Dragør
Hanne Helene Nyborg, Roselillevej ved Amager Strand
Stort tillykke til de heldige vindere – og tak til de mange andre, der deltog i konkurrencen.
Efterårs-begivenhed
Halloween er på ganske få år blevet en af de helt store traditionelle efterårsbegivenheder i København, som mange danskere og turisterne gerne samles om. Halloween har sat sit præg på hele Danmark og for mange husstande er et græskar eller to foran hoveddøren nu en fast del af efteråret. I Tivoli skal der i år fordeles 22.100 græskar i alle størrelser rundt om i forlystelseshaven.
Danmarks største kæmpegræskar
Lørdag 15. oktober kl. 11.30 holdes der igen i år DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen er blevet et mindre tilløbsstykke, hvor gæsterne kommer for at se de imponerende kæmpegræskar af sorten Atlantic Giant. I 2020 blev der ikke bare slået ny dansk rekord, der blev også sat ny nordisk rekord, da Jens Peder Skønager fra Ribe skrev sig ind i historien med et græskar, der vejede hele 970,4 kg.
Halloween-boder
Både børn og voksne synes, det er sjovt og lidt uhyggeligt at på opdagelse blandt de knap 30 Halloween-boder, hvor der er blodige godter, kravlende monstre og alt, man kan ønske sig til en Halloween-udklædning. Der er også boder med dansk håndværk og lækkerier fra alle kroge af Danmark. Alt fra uldtøfler, hatte, veste, ponchoer, ørevarmere, pandebånd, tørklæder til hårelastikker.