I januar slog Københavns Politi dørene op til nærpolitistationen på Kamillevej i Tårnby. En evaluering af det første halve år viser nu, at de fleste borgere henvender sig om eftermiddagen. Derfor justerer politiet nu åbningstiderne, så de forhåbentligt passer bedre til borgernes behov.
Fra mandag 14. november vil der derfor være åbent:
mandag fra 13 – 18
onsdag fra 10 til 15
torsdag fra 13 til 18
Københavns Politi er også til stede uden for åbningstiden, blandt andet med nærpolitiet, der dagligt patruljerer i området til fods, på cykler og i patruljebiler.
Får man brug for politi uden for åbningstiden, kan man ringe. Ring 112, hvis henvendelsen er akut, og ellers på 114 eller direkte til en af de lokale betjente. Det direkte nummer til den lokale betjent findes på din betjent.
Nærpolitistationen på Kamillevej kan benyttes af alle borgere, som ønsker kontakt med politiet. Adressen er Kamillevej 3.







