Der er børneteater 17. december kl. 11 i Biblioteket i Hollænderhallen for børn fra tre til syv år og deres voksne. I forestillingen er julemanden faldet i søvn og hans juleværksted er gået i stå.

Af Lene Dam Jørgensen
Louise Schouw Teater spiller lørdag 17. december kl. 11 ”Nisse Rasmus redder julen” på Biblioteket i Hollænderhallen på Halvejen 3.
I forestillingen ”Nisse Rasmus redder julen” har julemanden fået sovesyge og julemandens værksted er gået i stå. Julen er for alvor i fare, og der er ikke lang tid til jul.
Nisse Rasmus og Nisse Rikke får med publikums hjælp på snedig vis vækket julemanden. Rasmus og hans søster Nisse Rikke kommer alle juleglade til undsætning, og får – med publikums hjælp – på snedig vis vækket julemanden.
Publikum spiller med
Forestillingen er en opvarmer til julen og er fyldt med glad musik og aktivitet for børn fra tre til syv år og deres bedsteforældre og forældre.
Skuespillerne Anja Owe og Pierre Miehe-Renard spiller Nisse Rikke og Nisse Rasmus. Louise Schouw har instrueret teaterstykket og Chris Skytte har skrevet manuskript og musik.
Det koster 60 kroner at overvære forestillingen, og billetter skal købes på Dragør Bibliotekernes hjemmeside.