Amagernyt.dk vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere et rigtigt godt nytår.
Året 2022 har i sandhed budt på sine udfordringer, og det er alles ønske, at det nye år vil bringe lidt flere, gerne mange flere, lyspunkter.
For Amagernyt.dk har det på mange måder været et godt år: Vi har fået mange, mange flere læsere – og medlemmerne i vores to grupper på Facebook, DragørNyheder og AmagerNyt nærmer sig hastigt godt 20.000 mennesker – langt de fleste boende på Amager, naturligvis, men også en del, der bare elsker stedet og som gerne vil følge lidt med i begivenhederne herude.
I det nye år vil der være mange flere, der læser med hos os. Og da mange deler vores artikler, så rammer vi efterhånden en stor del beboerne på Amager.
Vi er glade for, at vi i det daglige har en fin og sober tone i debatten i grupperne på Facebook, hvor mange benytter lejligheden til at give deres besyv med om forholdene herude.
Og vi er glade for vore mange annoncører, der har set fordelen i at annonceret på et medie, der læses af så mange amagerkanere. Artiklerne er gratis – uden skjult dagsorden om senere at blive et betalingsmedie.
For der er mange andre lokale medier, der pt. slås for liv – eller død og vil forsøge at lokke penge ud af læserne for fortsat at udkomme. Det skal blive spændende at følge den kamp i det nye år…
Tak, fordi I læser med her – og rigtigt godt nytår til alle.
Stor nytårshilsen fra alle medarbejdere på
Amagernyt.dk