DEBAT: Aldrig har jeg oplevet et så slemt menighedsrådsmøde og en så dårlig og iskold stemning, skriver Lene Stockholm om et menighedsrådsmøde i Nathanaels Kirke
Af Lene Stockholm, kirkegænger i Nathanaels Kirke
LÆSERBREV: Jeg var tirsdag 11. april til menighedsrådsmøde i Nathanaels Kirke. Jeg valgte i sin tid at løse sognebånd til den kvindelig præst i Nathanaels Kirke, Ellen Margrethe Gylling.
Aldrig har jeg oplevet et så slemt menighedsrådsmøde og en så dårlig og iskold stemning. Jeg oplevede en forkastelig talemåde mod den nuværende menighedsrådsformand fra den nye sognepræst Thomas Ø. Olsson.
Jeg oplevede Thomas Ø. Olsson som et menneske, der åbenbart ikke vil arbejde med ældre og sårbare. Thomas Ø. Olsson var ikke tilfreds med, at der på budgettet var sat flere penge af til ældre og udsatte end ungdomsarbejdet. Jeg kunne ikke lade være med tænke på, om Nathanaels Kirke har fået en sognepræst, der nedprioriterer arbejdet blandt ældre og udsatte? Er han også præst for ældre og udsatte – eller vil han blot være præst for børn og unge?
Nathanaels Kirke har altid været kendetegnet ved at være en kirke, hvor alle være velkomne – det være sig børn, unge, ældre, handicappede, flygtninge og indvandrere og udsatte familier.
Thomas Ø. Olsson vil have flyttet torsdagsmøderne til om aftenen, når der er foredrag, så den yngre generation har mulighed for at komme. De ældre kommer om eftermiddagen og nyder at være del af et fællesskab og få fælles oplevelser med andre. Flere af dem kommer ikke om aftenen, da de er bange for at gå ud. Jeg ved som socialrådgiver, hvor stort et behov ældre og udsatte har for at være sammen med andre og indgå i et fællesskab. Tænker sognepræsten ikke på deres behov?
Jeg kæmper for, at det skal være en kirke for alle – sådan som det altid har været.
