Dragør markerer 80 års jubilæum for jødernes flugt til Sverige

HISTORIE: Torsdag 4. maj er der temadag i  Dragør Besøgscenter med besættelsestiden som tema. Det er Danmarks befrielsesdag og 80 år siden danske jøder blev transporteret fra Dragør til Sverige.

Dragør holder temadag om jødernes flugt til Sverige.

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 4. maj  fra kl. 11  holder Museum Amager, Dragør Kirke og Dragør Kommune afholder en stor temadag i Dragør Besøgscenter i Havnepakhuse på, Gl. Havn 14, med besættelsestiden som temaer. I år er det  80 år siden det alvor tog fart med at hjælpe forfulgte jøder over Øresund til Sverige. – året var 1943. 

 Befrielsesdagen den 4. maj 1945 giver stof til eftertanke i en tid, hvor der igen er krig i Europa, oplever borgmester Kenneth Gøtterup. 

”Det er vigtig at huske på og lære af fortidens hændelser i krig og i fred. Modige mennesker satte under anden verdenskrig livet på spil for at hjælpe forfulgte jøder i sikkerhed over Øresund – her fra kysten i Dragør,” fortæller Kenneth Gøtterup og fortsætter:

Hjælpe krigsofre
”Men også i dag er der brug for at hjælpe ofrer for krig. Danmark har indtil videre givet opholdstilladelse til knapt 40.000 ukrainere, som er flygtet fra krigens rædsler i Ukraine. Og vi har i Dragør knapt 90 ukrainere bosat i kommunen, hvor de kan have en fredlig hverdag med børn i dagtilbud eller skole og voksne på arbejde – i tryghed og sikkerhed.”

Alsang, foredrag og kransenedlæggelse
Dragør Kommune har i sin tid opstillet en mindesten for ofrene af 2. verdenskrig. Mindestenen er i anledning af 80-året nænsomt blevet renoveret.

 ”Jeg håber, at borgerne finder programmet for temadagen med alsang med musikskolen, foredrag og andagt i kirken interessant. Der er noget for enhver smag. Og så håber jeg, at så mange som muligt har lyst til at mindes og være med, når jeg slutter dagen af med kransenedlæggelse foran Dragør Kirke ved kommunens mindesten,” siger borgmesteren og slutter:

”Og bagefter kan vi gå hver til sit og tænde lys i vores vindueskarme, som traditionen jo lyder.”

Program for temadagen
Kl. 11 til 11.30 – Museum Amager præsenterer en nyoversættelse af bogen ”Flugten – Da Dragør var porten til friheden”.
Kl. 12 til 13.30 Shellhuset og den franske skole: Foredrag om Shellhuset og Den Franske Skole ved historiker og museumsinspektør på Museum Amager, Christian Aagaard. Den dramatiske historie om bombardementet af Gestapos hovedkvarter og det tragiske fejlbombardement af Frederiksberg.
Kl. 14 til 14.40 Fællessang, hvor alle kan komme og synge med på sangskatte, der samlede danskerne midt i krigens mørke. Der vil være en kort optræden af elever fra Musikskolen og leder af Dragør Musik- og Kulturskole Jacob Honoré synger for til fællessangen.

(Fortsættes under billedet)

Kl. 15 til 16.30: Foredrag om de psykiske konsekvenser af modstandskampen ved historiker og lektor i historie og psykologi Freja Holm. Krigens traumer satte dybe spor hos de danske modstandsfolk, der for manges vedkommende var mærket for livet.
Kl. 17 til 19: Foredrag om de danske jøders flugt i 1943 ved historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard. Den fulde historie om de danske jøders mirakuløse flugt fra nazistisk forfølgelse til sikkerhed i Sverige.
Kl. 19:15: Stemningsfuld aftenandagt i Dragør Kirke, Kirkevej 170, ved sognepræst Jens Bach Pedersen. Derefter kl. 20 kransenedlæggelse ved mindestenen på kirkens forplads ved borgmester Kenneth Gøtterup.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?