Kneben udesejr til Dragør – sikker sejr til Kastrup

SPORT: Dragør vandt på udebane over Frederiksholm og Kastrup fik sikker sejr hjemme over Kastrup

Både Kastrup og Dragør vandt i denne runde. (Arkivfoto: Finn Edvard)

 

Det blev til to sejre i lørdagens kampe til de to lokale hold, der er i top i fodboldens serie 1: Dragør vandt ude i Valby Idrætspark 2-3 over Frederiksholm, mens Kastrup  – som ventet – sikrede sig en sikker 3-0 sejr hjemme over Nørrebro FF. Oscar Jørgensen blev topscorer for Kastrup med to fuldtræffere

Kastrup ligner mere og mere en favorit til at vinde serien og vende tilbage til Københavnsserien.  Holdet er nu i spidsen med 28 points foran Bispebjerg BK med 24, mens Dragør nu er på tredjeplads med 20 points.

Nederlag og uafgjort
De to andre Amager-klubber i serien er henholdsvis Øresund Klubfodbold, der  – også som ventet – tabte hjemme på Kløvermarken 1-2 til Bispebjerg og nu er på en næstsidsteplads. Og Christiania, der fik uafgjort også på Kløvermarken 2-2 med Østerbro IF. Christiania er tredjesidst i denne serie 1, der med nogen ret kan kaldes “Amager-serien”.

I næste runde lørdag 21. oktober kl. 12 skal Christiania på udebane møde Rødovre, mens Øresund også lørdag kl. 12 skalmspille på udebane mod Hellas.

Kastrup i Fælledparken

Topholdet Kastrup skal spille fredag 20. oktober kl. 18 på udebane i Fælledparken mod HB, der er et af de hold, der godt kan bide fra sig – et spændende opgør venter.

Dragør spiller hjemme lørdag 21. oktober kl. 12 mod Østerbro IF.

 

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?