Amager Børnemusikfestival sparker liv i vinterferien

VINTERFERIE: Der bliver både musik og workshops, når Amager Børnemusikfestival finder sted fra torsdag 8. til søndag 18. februar.

The Linda Burnettes vil fylde Multihallen med souljazz og højt humør. (Foto: The Linda Burnettes)

Der er lagt op til et hav af musikalske oplevelser, når Amager Børnemusikfestival finder sted i vinterferien.

”Til Amager Børnemusikfestival har børn i alle aldre mulighed for at stifte bekendtskab med musikkens mange facetter; et sted, hvor deres nysgerrighed kan blive vækket til live. Og det er vigtigt, hvis vi skal leve op til vores ønske om, at København skal være Børnekulturhovedstad, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard og fortsætter:

”Det koster kun 40 kroner at deltage. Det er altså langt billigere end en tur i biografen eller i legeland. Jeg håber, at mange vil deltage; det er nemlig med til, at vi kan afholde festivalen igen til næste år.”

Byg eget instrument
Ud over en stribe koncerter byder festivalen også på forskellige workshops, hvor børnene selv kan være aktive i musikkens verden.

Man kan f.eks. besøge kunstværkstedet, hvor billedkunstner Maria Lau Krogh inviterer børn til at bygge deres helt eget instrument, så de kan være en del af et band. Eller snitte sine egne trommestikker i snitteværkstedet hos Dorte Abrahamsens. Man kan også komme endnu længere ind i trommernes og rytmernes verden i Sylvester Agbedoglos trommeworkshop, der er fuld af energi, livsglæde og fællesskab.

Masser af tilbud
Og så bydes der også på

Musikalsk værksted og koncert hos worldbeat-gruppen Nebulah i Børnekulturhus Ama’r.
Fællessang for hele familien i Kvarterhuset og Børnekulturhus Ama’r.
Klassisk minikoncert for de mindste børn i Bibliotekshuset.
Børnerave med DJ Thomas Vibe for de 5- til 12-årige i Kvarterhuset.
Mytologisk musikfortælling fra Grønland om Havets Moder på Ørestad Bibliotek.Souljazz og akrobatik i Multihallen.
Fusionskoncert med franske chansons, polsk punk og lyrisk kabaret i Kulturhuset på Islands Brygge og i Amager Centret.

Der er altså noget til enhver musikalsk smag. Vil man vil have det fulde overblik over de mange tilbud, festivalen slår dørene op til, kan man tjekke programmet ud på Amager Børnemusikfestival på brugbyen.nu.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?