Stor festival for børnelitteratur

LITTERATUR: Selvom man bor i København, er der masser af dyreliv og natur, hvis man deltager på børnelitteraturfestivalen ”Vi elsker bøger”. Temaet ’NaturligVis!’ skal vække læselyst og gøre byens børn nysgerrige på at udforske naturen gennem litteraturen og i det fri.

Så er der en stor festival for børnelitteratur på vej. (Foto: Jacob Hansen)

Fra mandag 4. marts til lørdag 9. marts holder Københavns Børnebiblioteker for sjette gang børnelitteraturfestivalen ”Vi elsker bøger”. Festivalen har mere end 130 arrangementer fordelt over hele byen. Heriblandt et arrangement på Ørestad Bibliotek lørdag 9. marts fra kl. 10 til 15.30, hvor man kan opleve Ronja Røverdatters univers.

Har man altid gerne ville være Ronja Røverdatter, så har man chancen nu. Byg Ronjas skov med Jonas og Albert fra Lego Masters, kløv brænde med Birk, lav pandekager som Ronja eller lav egen bladkrone med forfatter Jacinta Madsen. Men pas på røverne fra Mattis- og Borkabanden…!

Naturen er hovedperson
I år er festivaltemaet ”Naturligvis”, hvor naturen er hovedpersonen, der får lov at vokse vildt på Københavns Børnebiblioteker, og hvor byens børn bl.a. kan opleve byens dyreliv, forhistoriske skabninger, vingede og fængslende mytiske væsner, og meget mere!

Festivalleder Sif Gynther Lind-Olesen udtaler om årets tema:

”Med temaet “NaturligVIS!” inviterer vi Københavns børnefamilier og skoler til at “tage ud i naturen” gennem litteraturen. Børnelitteraturen er fyldt med historier, der kan give børn nye perspektiver på naturen, så de bliver nysgerrige og får lyst til at udforske den med deres familier, også selvom man bor i en storby. Læselyst er noget vi kan dyrke sammen og plante gennem nysgerrighed og fællesskab.”

Festivalprogrammet for ”Vi elsker bøger” har masser af oplevelser for alle børn med bl.a. kendte børnelitteraturforfattere og kunstnere.

 

Seneste artikler

Der blev kørt om sjællandsmesterskaberne på Københavns gokartbane på Kraftværksvej. Foto: TorbenStender.

Sjællandsmesterskaber i gokart

I den forgangne weekend summede Københavns gokartbane på Kraftværksvej af aktivitet, da gokartklubben LUG afholdt sjællandsmesterskaberne i gokart

Eleverne i 1.g får et velfortjent hvil indenfor til Ørestad Gymnasiums sprogdag.

Sprogdag fylder Byparken

Det var koldt, men angiveligt sjovt og lærerigt, da eleverne fra Ørestad Gymnasium havde utraditionel sprogundervisning i Byparken.

 

Fik du læst?

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

Læs mere »