Jimilian til forårsfest for ungdommen

Unge i Dragør har taget initiativ til at afholde en fest, hvor man har stræbt efter at skabe en sundere festkultur samt et fællesskab uden alkohol.
Telefonerne kommer frem for at sikre et minde fra en festlig aften med Jimilian som hovednavn på scenen. Foto: UngDragør.
Telefonerne kommer frem for at sikre et minde fra en festlig aften med Jimilian som hovednavn på scenen. Foto: UngDragør.

I en tid, hvor unge søger alternative måder, hvorpå de kan opnå socialt samvær, er en gruppe unge i Dragør trådt frem som pionerer for forandring. De unge feststiftere har i en alder af 14–15 år valgt at tage sagen i egen hånd for at genskabe »Fredagsdisk«, som var en ungdomsfest, der engang fandt sted. Festen blev afholdt på fritidsklubben Elisenborg, fredag den 12. april.

Baggrunden for denne fests opstand stammer fra adskillige samtaler, som nogle af de unge havde haft med forældre, ansatte på fritidsklubben samt Dragørs helt egen borgmester, Kenneth Gøtterup. Det var med disses hjælp, at visionen om en alkoholfri fest, som skulle styrke de unges fællesskab, blev født.

Formålet var ifølge den unge gruppe ikke at skaffe et kæmpe fremmøde, men snarere at folk skulle få kendskab til festerne. En af de unge udtrykte i den forbindelse: »Der sker alt for lidt i Dragør for de unge, og vi vil gerne starte noget nyt.«

Selvom forældrene længe havde overvejet og drøftet at lave noget, så skete det aldrig, og dét fik de unge til at tage springet og handle på det. De unge har sågar selv stået for valg af kunstner, køb af pynt, design af plakat, promovering og service under festen. Der var endda sørget for salg af slushice, popcorn og diverse snacks – og der var bestemt ikke sparet på noget.

Hovednavnet for festen, musikeren Jimilian, har selv gået i fritidsklub på Lolland, da han var ung, og ved derfor, hvor vigtigt det er, at ungdomsklubberne samler de unge i fællesskabets ånd. For ham indbyder musik til fællesskab og fest, hvilket er præcis dét, han søger at indfange i sine tekster. Musik skal ifølge ham kunne sprede god energi, indfri følelser og inspirere andre. Derfor mener han også, at initiativer som disse er vigtige for de unge, da det opfordrer dem til at være sociale og udfolde sig – blandt andet gennem musikken.

Denne forårsfest repræsenterede mere end blot en enkelt begivenhed; den markerede begyndelsen på en ny æra af ungdomsinitiativer og et skift i mentaliteten omkring festkulturen i ungdomsmiljøet i Dragør. Med hjælp af den unge gruppes handlekraft synes det nu bevist, at fremtiden for de unge i lokalsamfundet er i gode hænder.

Der er gang i dansegulvet foran scenen. Foto: UngDragør.
Der er gang i dansegulvet foran scenen. Foto: UngDragør.
Forfriskninger. Foto: UngDragør.
Forfriskninger. Foto: UngDragør.
 

Seneste artikler

Arkivfoto.

Øresundsregionen oplever positiv udvikling

Øresundsregionen viser tegn på fortsat positiv udvikling i integrationen mellem Danmark og Sverige. Ifølge det nyeste Øresundsindex, som er steget fra 102 til 106 inden for et år, er der stadig stort potentiale for yderligere forbedringer. Det nye indeks fremhæver, at fire indikatorer er steget, tre er uændrede, og to er faldet sammenlignet med året før.

 
 

Fik du læst?

Københavns Lufthavns rensningsanlæg ved udløbet til Hovedgrøften i Store Magleby. Arkivfoto: TorbenStender.

Lufthavnen vil ikke betale hele PFOS-regningen …

En længe ventet rapport om forurening med PFOS fra lufthavnen viser, at grænseværdierne flere steder bliver overtrådt. Men selvom lufthavnen har lavet store frivillige indsatser mod forureningen, så vil selskabet ikke påtage sig det juridiske ansvar og dermed hele regningen for oprydningen

Læs mere »