Julelastbil samler ind til Røde Kors på Amager – danskere opfordres til at dele juleglæden

Røde Kors og Coca-Cola inviterer lokale til at opleve julestemning og bidrage til julehjælp, når den ikoniske julelastbil besøger Meny på Vermlandsgade.
Lastbilen kommer til Amager den 17. november. Foto: Pressefoto.

Røde Kors og Coca-Cola går igen i år sammen om at sprede julestemning og støtte udsatte familier gennem Røde Kors’ Julehjælp. Det skriver virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.

Den ikoniske julelastbil ruller ud i landet og lægger den 17. november vejen forbi Meny på Vermlandsgade 45 på Amager fra kl. 11-15. Her kan børn og voksne opleve julestemningen, møde julemanden og støtte indsamlingen til Røde Kors.

Målet for indsamlingen er at hjælpe sårbare familier og ensomme danskere, som mærker julens afsavn stærkere. Sidste år modtog 21.000 familier julehjælp gennem Røde Kors, og håbet er, at endnu flere får glæde af støtten i år.

Under besøget vil der være mulighed for at købe julepynt som små julelastbiler og få en personlig Coca-Cola Zero dåse med navn. Dåsen har en hjerteformet QR-kode, der leder direkte til en donationsside for Julehjælpen.

Danskerne er ensomme

Ifølge en undersøgelse fra Røde Kors og Coca-Cola er 16 % af danskerne ensomme i julen, især blandt de unge, som dog samtidig viser stor villighed til at hjælpe andre.

»Det glæder os, at så mange danskere har en indre julemand i sig, og vi ser frem til at møde dem ved julelastbilens stop,« udtaler Annette Spanggaard, kommunikationsdirektør hos Coca-Cola.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?