Ugens bolig præsenteres af EDC Poul Erik Bech Amager

Når beliggenhed, æstetik, sjæl og charme går hånd i hånd….

Det er sjældent, at vi kan præsentere en ejendom med så stor en grad af kombineret sjæl, stil, beliggenhed, funktionalitet og udtryk som bare går op i en højere enhed men ikke desto mindre, er dette tilfældet her på Engvej 56. I mødes af en ejendom der oprindelig er opført i 1921 men efter om- og tilbygning i 2018 nu fremstår moderne og ind­flyt­nings­klar men ikke således, at der er gået på kompromis med den oprindelige mu­rer­mester­stil og den charme man finder heri.

Men lad os starte med beliggenheden. Vi befinder os i hjertet af Italiensvej-kvarteret og dette betyder helt praktisk, at man her har 2 minutters gang til Amager Strand metrostation samt yderligere 5 minutter før man står med benene solidt plantet i Amager Strandparks sand. Læg dertil, at man har 10 minutters gang til områdets populære folkeskole “Skolen ved Sundet”, som man her hører til, og så har man altså pla­ce­rings­mæs­sigt noget nær de optimale forhold. Glem heller ikke, at den rivende udvikling i området har gjort, at man nu har glimrende muligheder for at foretage sine indkøb, gå på restauranter og caféer samt dyrke fitness i det absolutte nærmiljø.

Selve ejendommen er beliggende tilbagetrukket på den 749 m² store grund og er helt lukket af mod gaden. Bag ejendommen finder man det hyggeligste og helt ugenerede lille gårdmiljø hvor aftensmaden kan indtages i dagens sidste stråler. Fortil er der den skønneste have med græs, bede og god plads til ungernes leg.

Vel indenfor i entréen finder man trappeløb til 1. salen og videre fremme møder man det lækre åbne køkken/alrum hvor fremtidige snakke omkring lektielæsning, madlavning og hyggelige stunder med familie og venner vil finde sted. Herudover finder man endnu en stue og som huset nu er konstrueret efter om- og tilbygningen, så vil denne kunne benyttes som ekstra værelse såfremt behovet er tilstede. Lige nu befinder vi os stadig i den oprindelige del af ejendommen men fra både entréen og fra køkkenet kan man tilgå den nye del som ligger forskudt og dette alene giver huset den ekstra kant og særprægethed i ordenes absolut mest positive forstand. I denne afdeling finder man “biblioteket”, som vi lidt kækt vælger at kalde det, men for de flestes tilfælde vil det muligvis benyttes som en hyggelig TV-stue. Herfra er der videre adgang til disponibelt rum samt en kommende atrium-gård som de nye ejere selv vil komme til at skabe. Via mellemgang, hvor man lige runder det yderst lækre badeværelse med flot bruseniche, rammer man det store flotte og lyse soveværelse med fløjdøre mod hyggeligt terrasseareal og haven. Sidst men ikke mindst har man fra soveværelset adgang til stort disponibelt rum der i dag benyttes som bryggers/vaskerum.

Til sidst skal vi også en tur på 1. salen og heroppe finder man yderligere to værelser samt husets andet store badeværelse som her byder på badekar.

Billeder er normalt taknemmelige men lige præcis i dette tilfælde lyver de ikke – huset er i særdeleshed unikt og virkeligheden yder billederne fuld retfærdighed!

Vi glæder os i hvert fald til at fremvise dette helt igennem skønne hus for dig og familien.

 

 

   

EDC Poul Erik Bech Amager

v/Poul Erik Bech

Sundbyvester Plads 2300 København S
Tlf. 32 55 00 01