Som alle steder var der også sendt besked til Sydamager om, hvilke personer, der skulle tages i forvaring til nærmere afhøring. Landsskadelig virksomhed, mistanke om angiveri m.v.
I.flg. listerne var der tre personer, der skulle bringes til Peter Vedels Gade skole, hvor de skulle afhøres. For en sikkerheds skyld anholdte man ca. 30 personer, men de fleste blev ofte efter en foreløbig kort afhøring på Store Magleby Skole sendt hjem med ”en undskyldning”.
En gårdejer havde solgt en sæk kartofler til tyskerne, en anden givet en god frokost for at slippe for at få ødelagt sin mark med tipvognsspor. Flere handlende havde talt venligt til tyske soldater.
Flere lokale yngre damer og piger havde ”lokket” tyske soldater i uføre. De piger, der ikke var blevet sendt på landet i tide, fik en ilde medfart.
Glade oplevelser
På selve Befrielsesaftenen hentede en større gruppe yngre mennesker Dr. Poul Dich lille hestevogn, som de trak ud til Fristrands Allé, hvor de hentede formanden for kommunalbestyrelsen (borgmester) Holger Greisen og frue, der så blev kørt i triumftog gennem Dragør.
På havnen modtog man i majdagene fiskerne, der vendte hjem fra Sverige og på Dragørhjørnet modtog man de mange, der havde været interneret i Frøslevlejren eller i Tyskland.
Mange lokale, der var blevet indrulleret i Den danske Brigade i Sverige, kom på en hurtig vist i Dragør.
De tyske tropper, der havde været stationeret på Sydamager og i Lufthavnen, marcherede hjemad.
De lokale Gestapofolk i villaerne på Annasvej havde iført sig Luftwaffeuniformer. De kørte i tre personvogne til Lufthavn-Syd, hvor de indgik i de tropper, der meget hurtigt efter britisk ønske skulle væk fra Kastrup (midlertidigt interneret i Værløse).
Lørdag den 30. november inviterer Ørestad Bibliotek børn i alderen 7-12 år til en drop-in workshop i figurmaling. Arrangementet, der løber fra kl. 10:00 til