Rundt om Dragør Havn på en fredag

Dines Bogø var en tur rundt på Dragør havn fredag eftermiddag og fik en snak og lidt indtryk med på vejen. Følg med på turen rundt her.

af Dines Bogø

Efter et hyggelig aftalt møde med Morten Dreyer ved ”Pelles fedtede Hjørne”, kørte jeg ud til Dragør Færgehavn for at se den omtalte mast, hvor Morten har set udspring.

Danmarks Lodsmuseum

På vejen hilste jeg på Peter Lind Jans, Hans Krebs Ovesen og Niels Schott Christensen. De sad foran Danmarks Lodsmuseum.

Direkte adspurgt svarede de, at med lidt muskelkraft havde flyttet ”Bombebøssen / Den gl. Mine”, så den ikke mere spærrede for cykelstativerne, som jeg havde nævnt forleden dag.

16. juli 2018. ”Bombebøssen”, der for en del år siden blev flyttet fra Strandlinien til museet spærrer for flere cykelstativer. Foto: Dines Bogø
27. juli 2018. Frivillige fra Danmarks Lodsmuseumsforening: Peter Lind Jans, Hans Krebs Ovesen og Niels Schott Christensen drøfter detaljer, så der er klar til Lodsens dag lørdag den 28. juli 2018 kl. 11-17. Foto: Dines Bogø
27. juli 2018. Den gamle. Mine er nu mere synlig og den står ikke i vejen for noget. Foto: Dines Bogø

Udspring fra signalmast

Morten Dreyer havde på Facebook omtalt det tåbelige i udspring fra en mast på Færgevej.

Der har været kommentarer om, at man ikke kunne springe i vandet fra masten, da den står inde på land.

Der er langt til vandet fra denne mast på Færgevej ved toiletterne. Foto: Dines Bogø
Men helt ud for enden af Færgevej ved det gl. færgeleje, finder man den mast, som Morgen Dreyer skrev om. Foto: Dines Bogø

Sejlende turister

Yderst på Færgehavnen kan man til søndag morgen se ”Zuiderzee”. 14 turister er på kombineret krydstogt og cykelture fra april til september.

De medbringer selv cykler og de benyttede det gode vejr til sightseeing på Sydamager.

Peter van der Meer på skibet fortæller, at man startede fra Holland. Videre til Hamburg og Kiel. Turen går også til Helsingør, Helsingborg, Karlskrona og Malmø. På et tispunkt kommer man igen til Dragør.

14 gæster på ”Zuiderzee” er på kombineret krydstogt og cykeludflugter. Foto: Dines Bogø
 

Seneste artikler

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

 

Fik du læst?