Dragør Søbad 2002-2018: Der sker stadig meget på Dragør Søbad

Sæsonen sluttede den 31. august 2018, men det er ikke ensbetydende med, at Søbadet er lukket.

Tanya Ingwes, Bademester siden 2004. (Foto: Dines Bogø).

41-årige bademester, Tanya Ingwes byder velkommen på kontoret. Der er bestemt stadig aktivitet på søbadet i september. Gæsterne stikker lige hovedet ind og siger hej, inden de fortsætter til en sauna eller pavillonen.

Nybygning, renovering, anvendelse

Badeanstalten er fra 1977 og selvfølgelig er anlægget blevet løbende vedligeholdt. Større renoveringer er lavet i etaper og personalet har forsøgt, at holde så mange afdelinger åbne også under renoveringerne.

Tanya fortæller om de to forholdsvis nye saunanlæg og de to omklædningsrum, der kan anvendes af skoleklasser. Som noget særligt kan de rum lægges sammen, hvis man får brug for en større sal.

Nu er ”Pontonerne” blevet nyopsat. Er det anlæg en del af Søbadet? Jeg har undret mig over, at der kun er gelænder i den ene side? På plantegninger var der vist gelænder i begge sider?

”Pontonerne” er et selvstændigt anlæg under Plan og Teknik. Jeg ved, at de tre trapper nu bliver forsynet med gelænder i begge sider, som vi har det her på trapperne på Søbadet.

Den tidligere varmestue, der kaldes pavillonen, ligger midt i søbadet og er opdelt i herre/dame afdeling.

Herre/dame pavillon ligger mellem Midterbassin og Herreafdelingen. (Foto: Dines Bogø).

Tanya Ingwes

Vi boede i Tårnby, hvor jeg gik på Nordregårdsskolen. I 1996 flyttede vi til Hollandsminde i Store Magleby. Mine forældre er meget interesseret i heste, men i modsætning til mange andre piger, var det ikke en interesse, der smittede af på mig.

Jeg befandt mig meget ofte i svømmehallen. Så meget, at jeg i 1999 blev spurgt om jeg ville være ”badeassistent”.

Kort tid efter kom jeg på Søbadet, der administrativt hører under Hollænderhallen. Her på Søbadet mødte jeg Chr. Thygesen. Jeg fortsatte som bademester fra 2004. Christian har sit eget firma.

Tanya tog en tur rundt om Dragør Søbad, hvor hun lod sit GPS-ur tegne et mønster af turen. Det mønster symboliserer meget fint det Tanya føler. Stor glæde ved vandet og søbadet. (Foto via Tanya Ingwes). 

Christian og jeg blev gift in 2008. På det tidspunkt var Christian ved at tage flycertifikat. Det foregik i Florida og naturligvis blev vi gift på stranden tæt ved, hvor vi boede.

Fra 2002 havde jeg Øens køreskole. Først i lokaler på Peder Lykkes Vej, men senest på Saltværksvej, hvor firmaet stadig ligger.

Det kan lade sig gøre at være bademester og kørelærer, men så med tre børn i alderen 2, 6 og 8 år valgte jeg i 2015 at koncentrere mig 100% om ”vandet”.

Christian har altid boet i Dragør og i 2009 valgte vi at købe et hus på Sydstranden efter at have boet en del år i lejlighed i Sundby.

DB: Du svømmede sidste år ud til Drogden Fyr?

Det var en tur på 8,2 km. Jeg havde en ledsagerbåd med og mandskabet på fyret vidste, at jeg kom ud til dem.

Der var mange brandmænd, men jeg kom frem i god behold. Da vi sejlede hjem, var der 6,3 km i lige linje, så jeg har pga. strøm svømmet lidt ekstra.

Søbadet er andet og mere

Jeg forstod, at I har skoleklasser, der kommer for at få svømmeundervisning? Du nævnte også noget om ”Havsvømning”? I har også Yoga på søbadet og man kan låne en våddragt?

DB: Er det noget der er almindeligt kendt, at I har så mange aktiviteter?

Der er Kulturnat fredag den 14. september i år. Her er der en dejlig mulighed for at vise, hvad man også kan hos os, men efterhånden er det almindeligt kendt via medier, at vi er mere end ”kun” badeanstalt.

Jeg har lavet en oversigt med alle de tilbud vi har og der er også en ”Mytisk Oplevelse”.

Oversigt med aktiviteter på Dragør Søbad på Kulturnatten.

Da jeg for mange år siden talte med bademester Jan Gertsen fortalte han om pudsige episoder på Søbadet i forrige årtusinde.

Vi har en del filmfolk, der vil optage film på Søbadet. Mange brudepar vil gerne fotograferes med havet og søbadet som baggrund.

En dag skulle der optages en film med en Harley Davidson, der vendte midt på broen ud til søbadet. Lidt specielt.

DR, der bringes serien ”Herrens Veje”, har lavet mange optagelser her. Imponerende så meget teknik, der skal til for at lave en enkel scene.

I en kommende film om Krig og Kærlighed under 1. verdenskrig kommer der flere scener, der er optaget her.

Dragør Søbad åbnedes i 1890. Siden 1934 har det ligget på samme sted. (Foto: Dines Bogø).

Navnet Dragør Søbad

Siden 1890 har navnet været ”Dragør Søbad”!

Det skal det fortsat hedde og som tidligere kommer det nu igen til at stå på facaden ind mod land. Forslaget om, at det blev lavet med bogstaver på plader var fint, men foreløbig er det besluttet, at navnet skal males på, men det kan jo blive ændret?

Livredder, bademester Tanya Ingwes.

Vinterbaderne ”De Dragør Vandhunde”

De øvrige bademestre og jeg har et meget fint samarbejde med Børge Schaltz, der er formand vor Vinterbaderne.

Det er en meget stor forening og der er mange aktive medlemmer. I øjeblikket er der mange på venteliste.

På kulturnatten er vinterbaderne også herude, hvor de er en del af de mange tilbud.

Tanya Ingwes udstråler virkelig glæde, når hun fortæller og siger ”På gensyn på Dragør Søbad hele året”.

Midterbassin med indgang til dameafdelingen til højre. (Foto: Dines Bogø).
 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?