Næsten 50 opskrifter på Amagers Egnsretter
I Amagermad – Smagen af Dragør og Store Magleby får læseren historien om retterne og ikke mindst en grundig gennemgang af madtraditionerne på det sydlige Amager. Bogen rummer næsten 50 opskrifter på Amagers egnsretter – fra posegrød og pottetorsk til klipfiskefrikadeller og karamelkager.
Turister efterspurgte bog om madkultur
Det var Dragørs turister, der savnede en bog om Amagers madkultur. Efterspørgslen satte gang i arbejdet med at skrive bogen, som har været to år undervejs. Til gengæld er alle opskrifterne gennemprøvet og prøvesmagt. Museets og arkivets ”kogekoner” har skaffet de rigtige råvarer, når årstiden var til det og brugt autentiske køkkener, som for eksempel på museerne, til at lave maden, som man har gjort i generationer.
Lokalhistoriske afsnit
Sideløbende har historiker Martin Hans Borg talt med gamle beboere og været i arkiverne, for at finde historien om Dragørs og Store Maglebys køkkener, råvarer og madkultur. Derfor er bogen Amagermad faktisk to bøger i én. Det kultur- og lokalhistoriske afsnit kan læses selvstændigt eller som en appetitvækker til at gå i gang med at kokkerere som amagerne har gjort i generationer.
Forskelle på Dragør og Store Magleby
De to byer på det sydlige Amager har gennem tiderne haft hver sin historie, og man har sat vidt forskellige retter på bordet, alt efter om man boede i Dragør eller Store Magleby. Groft sagt spiste man i Dragør fisk, fuglevildt og en smule kød og brød, mens Store Magleby’erne levede af grøntsager, kød og grød.
Dragør
Søfartsbyen Dragør havde små køkkener, der egentlig blot var en skorsten med et ildsted under. Råvarerne kom først og fremmest fra Øresund, måske suppleret med en enkelt gris fra udhuset. Stort set alle arbejdsduelige mænd og store drenge var på havet det meste af året, så det var først og fremmest kvinder, børn og gamle, der skulle mættes. Til gengæld bragte de mange søfolk eksotiske krydderier med hjem, som gav en særlig smag til dragør-maden.
Store Magleby
Køkkenerne på gårdene i Store Magleby var til gengæld store. Her skulle man mætte en stor husholdning, der ofte bestod af flere generationer i familien samt karle, piger m.m. Grøntsagerne dyrkede man lige udenfor døren, så der var nok at tage af, selv om langt det meste skulle sælges på torvene i København. Store Magleby var nemlig spisekammer for landets hovedstad, og sådan havde det været siden 1500-tallet, hvor kongen gav byen det særlige privilegium at levere ”rødder og løg” til hoffets husholdning.
Bag om bogen
Bogen Amagermad fortæller hele historien og er et resultat af samarbejdet mellem Museum Amager og Dragør Lokalarkiv om i fællesskab at udgive bøger om den lokale kultur- og lokalhistorie. Udgivelsen er blevet muligt takket være støtte fra Sparekassen Sjælland og Dragør Kommune, og ikke mindst den store indsats de frivillige på arkiv og museum har lagt i projektet.
Se også :
