Omlægning af krydset Søndre Kinkelgade, Søndergade, Fælledvej

13.10.2017
Krydset Fælledvej/Søndergade /Brydevej/Søndre Kinkelgade bliver omlagt.

Kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune har besluttet, at krydset Fælledvej/Søndergade /Brydevej/Søndre Kinkelgade skal omlægges for at forbedre oversigtsforholdene i krydset. Arbejdet forventes iværksat i den nærmeste fremtid og færdigudført inden årets udgang.

40 km/t hastighedszone

Udover en sideforskydning af krydset vil området blive omdannet til en 40 km/t hastighedszone og der vil blive etableret 3 asfaltbump for at sikre den lavere hastighed i området.

Periodevis afspærring

I forbindelse med arbejderne bliver det i perioder nødvendigt at afspærre Søndergade ved krydset, så man ikke kan køre den vej ud. Vi forsøger så vidt muligt at sikre beboerkørsel, men gennemkørende trafik vil alt andet lige ikke være muligt, imens arbejdet pågår.

Vi og vores entreprenører håber på forståelse undervejs. Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Plan og Teknik, pt@dragoer.dk

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?