Dragør Kommune har nyligt indsendt en ansøgning med henblik på at Dragør optages som verdenskulturarv på UNESCO´s tentativliste som første skridt til et fuldgyldigt medlemskab i det unikke selskab.
Forud for ansøgningen ligger der et ualmindeligt stort forarbejde hvor Dragørs UNESCO-arbejdsgruppe har arbejdet i flere år på at klargøre det omfattende ansøgningsmateriale som nu er sendt til Kulturministeriet. Herfra kan vi kun vente.
Materialet er meget omfangsrigt, men DragørNyheder.dk vil fra tid til anden bringe et uddrag fra ansøgningsmaterialet som vi har fået tilsendt.
Dragør i europæisk perspektiv
Fra 1600- og igennem 1700- og 1800-tallet udviklede Dragør sig som en vigtig søfartsby. Dragør Havn var i en periode Danmarks næststørste havn efter København, regnet efter skibstonnage. Fra midten af 1800-tallet var den fortsat en af landets største havne.
Hovedkræfterne bag havnens udvikling var nederlænderne, der kom til Amager i 1521. I 1700-tallet fragtede byens skibe først og fremmest gods fra provinshavnene til København, men i 1800-tallet udvikledes sejladsen mellem Østersøens bysamfund og oversøiske destinationer.
Udviklingen i søfarten var begrundet i områdets placering i forhold til de vigtige sejlruter gennem Øresund, men også i høj grad i forhold til hovedstaden, København. Dragør var således” satellithavn” til København, hvad der f.eks. også ses ved, at Dragør slet ikke fik de markante større havnerelaterede bygninger, som København og andre store søfartsbyer har.
I Dragør findes således ikke store pakhuse, domiciler fra handelskompagnier, store købmandsvirksomheder eller pakhuse. Man har alene boet i Dragør og styret sin søfartsvirksomhed herfra. Når gæster besøger Dragør i dag, er mange da også overrasket over, at Dragør har været en så betydelig søfartsby.
Vi ved fra forskning, at Dragør også spillede en betydelig rolle i middelalderen – i 1300- og 1400-tallet med sildefiskeri, sildemarked og handel med hansestæder i Nordeuropa. De fleste betydende hansestæder fik af den danske konge tildelt særlige områder af sildemarkedet i Dragør, fed, og havde her egne byrettigheder.
Forudsætningen herfor var den gunstige placering ved Øresund – søvejen til landene omkring Østersøen, men også til andre steder i Europa. En anden afgørende forudsætning var nærheden til København. Man kan sige, at København havde to vigtige markeder: Det, der lå i selve København, og det, der lå i Dragør. Den danske konge kunne derfor udnytte markedet i Dragør i stedet for det store marked i Skanør og Falsterbo i Skåne, som var kommet i først tysk siden svensk besiddelse og blevet del af stadige konflikter med Sverige.
I Dragør var der til at begynde med alene tale om en markedsplads. Først i 1400- tallet skete en begyndende bosætning og bebyggelse, som dog under den danske borgerkrig, Grevens Fejde, i 1530’erne blev brændt ned. Senere i 1658 blev byen igen nedbrændt under krigen med Sverige.
Sporene fra middelalderen er begrænsede, men man ved, at Dragørmarkedet lå, hvor byen ligger i dag. Der er foretaget flere udgravninger af Nationalmuseet, men byens nuværende tætte bebyggelse fra 1700- til 1800-tallet umuliggør store og systematiske udgravninger.
Hvor der gennem tiden er foretaget mindre ombygninger, og dermed er blevet gravet i jorden, er der dog overalt fundet levn fra middelalderens markedstid. Et andet sandsynligt men vigtigt spor, som dog alene bygger på formodninger, er, at byens byplan med et stort set rektangulært gadenet kan være udsprunget af markedspladsens oprindelige inddeling i grundstykker. Områder i byen er i dag opkaldt efter de fed og hansestæder, som byen var opdelt i under middelalderens silde- og handelsmarked.
Dragørs betydning i europæisk perspektiv blev mindsket senere efter sejlskibstidens ophør, da dampskibene vandt frem. Dragør lå dog fortsat strategisk i forhold til Østersøen. Det var baggrunden for, at der som led i Københavns befæstning blev anlagt et kystfort ved Dragør i 1910, der kunne beskyde skibe på Øresund. Under 2. Verdenskrig blev danske jøder reddet til Sverige fra Dragør havn. Byen er i dag primært kendt internationalt som en særlig kulturhistorisk attraktion.
