Fodboldlegende på besøg i Dragør Boldklub

Der stod mørbradgryderet og fodboldlegende på menuen, da fodboldforeningen Gubberne mandag aften inviterede til foredrag med tidligere landsholdsspiller og sportsdirektør Frank Arnesen. Frank fortalte medrivende om sin egen karriere som henholdsvis spiller og sportsdirektør. Og så gav han sit bud på, hvor dansk fodbold er på vej hen i dag.

Frank Arnesen i Dragør Boldklub. Foto: AmagerNyt

Som en af stjernerne på Sepp Pionteks dynamithold, imponerede han med sin dynamiske, udfordrende og tilsyneladende frygtløse spillestil. Og selv hvis du ikke er gammel nok til at huske de glade fodboldfirsere, kender du navnet Frank Arnesen. I hvert fald hvis du interesserer dig bare en lille smule for fodbold.

Dynamitdrengene fra 80´erne.

For selvom hans karriere som professionel spiller stoppede i 1988, fortsatte Frank i boldbranchen, først som træner og siden sportsdirektør i den hollandske storklub PSV Eindhoven, hvor han blandt andet var manden, der fik lokket brasilianske Ronaldo til Europa.

En ung Ronaldo på vej frem – sammen med Frank Arnesen

Begyndte som syvårig
Selv begyndte Frank at gå til fodbold som syvårig. Det havde hans far gjort, men det var vennen “Store Frank”, der tog ham med ned i Fremad Amager, selvom man egentlig skulle være fyldt otte, når man begyndte. Frank blev bidt af bolden og spillede allerede dengang tre til fire timer om dagen, ud over de tre ugentlige træninger. Var der ingen af vennerne, der gad, øvede han sig op ad et hegn.

I dag er den 61-årige fodboldlegende kommet til Dragør på invitation af foreningen Gubberne. Først er der spisning, mørbradgryderet med ris. Siden følger foredraget med Frank og muligheden for at stille ham alle de spørgsmål, man ikke får svar på i TV.

Knaldhårde Ajax
Dragør forbandt Frank Arnesen i barndomsårene med at få lov til at spille på stadion. Ærkerivalen var Tårnby, og faktisk blev det hurtigt sådan, at modspillerne talte om, at de skulle møde Frank Arnesen i stedet for Fremad Amager, klubben han hjalp med at avancere til Danmarks bedste fodboldrække.

Frank Arnesen og hans gode ven Søren Lerby i Ajax

Som 19-årig blev han opdaget af den hollandske klub Ajax sammen med vennen og holdkammeraten Søren Lerby. Det var før agenternes tid, og det var ikke muligt at forhandle om kontrakten, så de skrev under uden at vide, hvad de ville komme til at tjene.

“Det var knaldhårdt,” fortæller han om skiftet:
“Af træneren lærte vi nye ikke noget. Det var de andre spillere, der stod for opdragelsen. Hvis du gjorde noget godt, blev det ikke kommenteret. Hvis du begik en fejl, var der ti til at fortælle dig, at det skulle du ikke gøre igen.”

Boldangst
Frank udviklede en ren angst for bolden, og til et krisemøde efter en tabt kamp fik han fremstammet, at han ikke syntes, han lærte noget af al den kritik. Han kunne godt tænke sig, at holdkammeraterne i stedet råbte “Kom igen”, når han begik en fejl.
“Da jeg havde sagt det, grinede de og forklarede mig, at jeg skulle lære ikke at tage det personligt. Nogle år senere kom en ung spiller og sagde nøjagtig det samme, som jeg havde sagt, og så gik det op for mig, at jeg selv var blevet en af dem, der opdragede de andre. Det er en proces, man skal igennem at lære at håndtere kritikken professionelt.”

Flovheden over tabte kampe
Det lyder dog også lidt som om, Franks største kritiker i virkeligheden var ham selv. I hvert fald fortæller han, at han gennem hele sin karriere som spiller havde det svært med at tabe en kamp.


“Jeg sov ikke tre dage efter og måtte nærmest tvinge mig selv til at gå udenfor en dør, fordi jeg var så flov. Jeg følte, det var min skyld og tænkte virkelig meget over, hvad jeg kunne gøre bedre næste gang.”

10.000 træningstimer
Var det ikke for knæet og måske lidt hoften, der er slidt op af træning, ville det ikke være underligt, hvis Frank Arnesen stadig stod oppe i boldklubben og talte om fodbold. Der er glimt i øjet og fortælleglæden lyser ud af ham. Beredvilligt svarer han på Gubbernes spørgsmål, blandt andet det om, hvad der var godt ved at spille fodbold dengang, han var dreng, som måske er anderledes i dag.

“For det første vil jeg gerne sige, at vi havde nogle rigtig gode trænere, og det betød, at man altid havde lyst til at tage til træning, men alt det, man trænede ved siden af, havde også stor betydning,” indleder Frank sit svar.
En tommelfingerregel er, at det kræver 10.000 træningstimer at blive en god fodboldspiller.
“Det kommer let, når man hver eftermiddag står og spiller tre til fire timer. I dag er der ikke ret mange børn, der spiller på gaden. Det hele er organiseret. Det betyder også, at der ikke er alt det med første og anden vælger, og at nogen bliver valgt til sidst. Det er heller ikke særlig rart, men man kan lære meget af det, og det kan være en motivation til at blive bedre.”

Frank Arnesen var en rigtig fighter.

Niveauet er steget
Alt det med, at man skal passe på med at pace, er noget fis, mener Frank.
“Selvfølgelig skal børn selv have motivationen. Hvis de har den, vil de naturligt også gå efter at vinde og gøre det, der skal til.”
Et andet spørgsmål går på, hvordan Frank synes, det går med professionel fodbold i Danmark.
“Vi er gået lidt tilbage, fordi vi har fokuseret på fysikken og at spille hårdt. Vi skal have kreativiteten og teknikken tilbage som nummer et. Generelt set tror jeg dog ikke, vi er blevet dårligere. Niveauet er bare steget over alt.”

En lettelse at stoppe
Selv tænker Frank, at han var en god fodboldspiller, indtil han blev 25. Han havde gode kampe efter det, men også mange skader. Da han som 32-årig måtte stoppe efter at have brækket anklen, var det en lettelse.
“Når man ofte har skader, er man hele tiden angst for den næste. Det var et pres, der blev fjernet fra mine skuldre. I nogle år fortsatte jeg med at spille, når jeg trænede spillere, så det var en blid overgang. Jeg har aldrig været frustreret over ikke selv at være med længere, nok også fordi jeg er typen, for hvem glasset altid er halvt fyldt nærmere end halvt tomt,” forklarer han til DragørNyheder efter sit foredrag for Gubberne.

Mavefornemmelse for talent
I dag arbejder Frank Arnesen som tv-kommentator og medlem af hollandske PSV Eindhovens bestyrelse, men gennem tiden har han spottet mange store talenter, og DragørNyheder vil gerne vide, hvordan det føles, når man får øje på ny stor spiller.
“Det, jeg går efter, er potentialet, ikke hvordan spilleren er lige nu, men hvad han kan blive til. Når jeg ser ham første gang, skal jeg helst have følelsen af at blive overrasket. Når man lige rykker en tak ud på sædet og mærker det helt ned i maven, ved jeg, den er der.”

“Mavefornemmelsen skal være der” siger Frank Arnesen om at spotte et talent. Foto: AmagerNyt

Sommerhus på Skippervænget
Afslutningsvis spørger vi forventningsfulde, om Frank nogensinde har haft et godt øje til en spiller fra Dragør. Det har han desværre ikke, men han er meget glad for at komme herude og har haft sommerhus på Skippervænget engang.
“Det var i slutningen af 1970´erne. Et dejligt hus, som jeg desværre endte med at sælge billigere, end jeg havde købt det,” slutter han og griner.

Om Frank Arnesen
Født 1956. Arbejder i dag som tv-kommentator og sidder i bestyrelsen i PSV Eindhoven, hvor han tidligere har været sportsdirektør. Bor i Eindhoven i Holland med sin kone. Far til fire voksne børn.
Klubber: Fremad Amager, AFC Ajax, Valencia CF, RSC Anderlecht og PSV Eindhoven.
Spillede 52 landskampe og lavede 14 mål i perioden 1977 til 87. Han sluttede sin aktive karriere i 1988, hvor han først blev assistenttræner og siden sportsdirektør i PSV Eindhoven. Efter næsten 20 år i klubben var der bud efter Arnesens talenter som sportsdirektør i England og senere Tyskland, Ukraine og Grækenland.

Frank Arnesens første budget i Chelsea var på 32 millioner pund. “Jeg fik et tilbud jeg ikke kunne sige nej til” sagde Frank Arnesen til Gubberne i Dragør Boldklub.

Om fodboldforeningen Gubberne
Gubberne er en forening stiftet i 1928 under Dragør Boldklub. Oprindeligt bestod den af gamle fodboldspillere. I dag er adgangskravene, at man skal være mand, over 30 år og have en relation til fodbold i Dragør. Til arrangementer bærer Gubberne en nål, og har man glemt den, er der en bøde på 20 kroner. Det årlige kontingent er på 200 kroner.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?