Mere eller mindre officiel Dragørmester i billard blev i dag kåret.

Jan Madsen fra Søvang vandt i dag titlen som Dragørmester i billard. Mesterskabet blev afholdt på Gøg & Gokke på Kirkevej. Der var 36 deltagere i alt – alle med en relation til Dragør.

Efter gruppespil med 5 sejre ud af 5 kampe kunne Jan Madsen slå sejren fast med 2 vundne ud af 2 runder i finalen.
“Jeg er meget stolt af, i en hård kamp med meget kompetente billardspillere, for første gang at vinde Dragørmesterskabet. Jeg havde en god dag, hvor det meste lykkedes. Stor tak til Gøg & Gokke og de øvrige sponsorer for et fortræffeligt arrangement – jer ser frem til at forsvare mesterskabet næste år” udtaler Jan Madsen inden han skulle videre til 60 års fødselsdagsfest.

Tillykke til Jan Madsen med titlen ønsker vi her fra redaktionen på DragørNyheder.dk