Torsdag kl. 18.00 var der netværksmøde for Dragør Boldklubs Sponsornetværk. Denne gang var det den lokale vinmand Kenneth Bloch der lagde rammer til og præsenterede sin lokale vinimports virksomhed Bloch Vine som er en WEB baseret “garage importør” af vin, med egen import fra Ribera del Duero, Valpolicella, Toscana og Umbrien. Herudover mange andre, ret fantastiske, vine som han selv udtrykker det.
Sponsoransvarlig i Dragør Boldklub var glad for, at kunne byde både eksisterende og nye medlemmer velkommen i det voksende erhvervsnetværk omkring Dragør Boldklub, som tæller godt 40 virksomheder nu og fortsat voksende.
Dagsordenen på netværksmøderne faciliteres af den erfarne Bettina Lyngs som sikrer, at møderne giver plads til spændende indlæg men også sørger for at virksomhederne møder hinanden i det de kalder “fri leg” så der kan snakkes forretning og meget mere.
På dagens netværksmøde fik deltagerne, udover fortræffelig vin og tapas, en god historie fra Kenneth Bloch om hans virksomhed, mål, visioner og udfordringer. Efterfølgende var der livlig snak og hygge.
For virksomheder som ønsker at støtte eller tilmelde sig Dragør Boldklubs Sponsornetværk, kan der rettes henvendelse til sponsoransvarlig Simon B. Kristensen på e-mail: simonbkristensen@hotmail.com eller telefon 22570400.