Strandhotellet får ny permanent veranda

Dragør Strandhotel har fået godkendt en ansøgning om etablering af en permanent veranda ud mod Strandlinien. Det besluttede By-, Erhvervs- og Planudvalget (BEPU) den 29. maj på udvalgsmødet.

Visualisering fra byggeansøgningen.

Ansøgning om tilladelse til at opføre en ny permanent veranda/terrasse på fortovsarealet foran Dragør Strandhotel, har været behandlet ved 2 møder i BEPU i henholdsvis juni og november 2017.

Som konsekvens af branden i marts måned, er den oprindelige ansøgning revideret og det nu fremsendte projekt, der omfatter en permanent veranda på 88,5 m2, opføres på det hidtil lejede areal. I de tidligere ansøgninger havde Strandhotellet ansøgt om at kunne inddrage yderligere plads ved parkeringslommen foran den gamle terrasse.

Visualisering af den permanente veranda.

Ifølge ansøgningen udføres den nye verandaen med et faststøbt gulv, der hæves 2 trin over gadeniveau, og hvor trappe/rampe etableres inde i verandaen. Verandaen udføres som en pergola i en aluminiumskonstruktion med oplukkelige glaspartier mod Strandlinien og med tag som markise, der kan åbnes. Brystninger beklædes med brædder, der ønskes malet i samme okkergule farve som bygningen, står der i referatet fra BEPU mødet.

Tegning set fra siden/Kongevejen. Tegning fra byggeansøgningen.

Dragør Bevaringsnævn har påpeget følgende til det ansøgte:

”Med hensyn til den detaljerede udformning af verandaen anbefales det, at kommunen søger en bearbejdning af projektet, så det fremtræder som en let konstruktion. Dette kan ske ved at minimere dimensionen for vinduesrammer o. lign. og ved at verandaens brystninger fremtræder hvide, og derved adskiller sig fra den øvrige grundmurede bebyggelse.”

Økonomiudvalget skal senere tage stilling til en ansøgning fra Dragør Strandhotel om lejeaftalen, for arealet til permanente veranda, kan tillægges 10 års uopsigelighed med den begrundelse at lejer skal sikre investeringen med det nye byggeri.

Ifølge referatet fra BEPU mødet fremgår det, at Strandhotellet betaler ca. 47.000 kr. årligt til Kommunen for leje af arealet. Et lejeniveau som administrationen anbefaler fortsætter uændret med den nye permanente veranda. Lejeniveauet svarer til hvad andre lejere, der selv har opført bygninger på kommunalt ejede arealer, betaler i leje – f.eks. den eksisterende orangeribygning på Café Espersen, fremgår det endvidere af referatet som du kan læse i sin helhed her

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?