Går en tur på Sydstranden i Dragør her i juni måned, fra Gåserepublikken mod Søvang, og pluk spiselige planter og urter til dansk wasabi eller til kryddersnapsen. En af de første planter du støder på lige ved Gåserepublikken er selvfølgelig gåsefod, planten grøn gåsefod. Den vokser i tangen lige på højre side af broen ud til Dragør Søbad.
Af Jens Breinholt Schou
De spiselige planter lige nu
Før du går efter gåsefod, så skal du smage på strandkarsen. Der er masser af strandkarse mellem Gåserepublikken og selve stranden, Mormorstranden, lige til venstre for broen til Dragør Søbad. Strandkarse er en vildtvoksende europæisk karse i korsblomstfamilien. Den bliver 50-150 cm. høj, og den har tykke stængler og lancetformede blade. Se billedet.
Du kan bruge topskuddene med blomsterknopper og småblade i maj og i juni måned – og smag lige på dem. Strandkarsen smager kraftigt, lidt som peberrod. Dens topskud kan bruges som wasabi, i Danmark kaldes det japansk peberrod. Roden af strandkarsen smager i øvrigt som peberrod, og den kan bruges som peberrod. Men lad nu være med at grave hele stranden op.
| Tag et bundt topskud af strandkarse, ca. 20 g, til en lille portion. Hak dem meget fint med en kniv, og meget gerne i en hakler bagefter. Rør så den grønne mos med 2 spsk. cremefraiche på mindst 18 % og helst 38 %. Denne Wasabi kan du selvfølgelig bruge til sushi; men du kan i øvrigt bruge den som kold sauce, f.eks. til grillmad. |
Gåsefoden, den grønne gåsefod, på den anden side af badebroen er 30-70 cm høj – den er ikke så høj lige nu. Den har aflange spidse blade, der med god vilje kan ligne fodaftryk fra en gås, se billede af gåsefod. I maj og juni kan du plukke de friske nye blade i toppen og bruge dem som spinat. Bladene har en karakteristisk let syrlig smag, og det er godt at stuve bladene i fløde så de syrlige blade får lidt modspil.
Hvis du går videre mod Sylten langs standen helt ude i vandkanten kan du finde strandsennep fra sidst i juni måned til september. Den har fine, lilla blomster og kødfulde, let sukkulente blade. Og den har som strandkarsen fire kronblade og er også af korsblomstfamilien, en familie med mange kraftige smagsstoffer.
| Du kan drysse de lilla blomster af strandsennep på fisk og kød, eller måske på en rygeost eller en salat. Du kan også røre kryddersmør af stilke og blomster af strandsennep – gem nogle blomster til pynt på smørret. Dens skarpe sennepssmag passer godt til al mad hvor du ville bruge sennep. |
Lidt længer inde på strandengen vokser den røde hybenrose, og den kræver vel ingen nærmere præsentation. Senere på året kan man plukke de modne hyben og sylte dem. Men lige nu i juni måned kan man plukke de røde duftende blomsterblade, og så kan man bruge blade til at dekorere deserter. Du kan dysse rosenbladene over en lagkage med flødeskum, du kan blande bladene i flødeskum, eller du kan komme bladene i drikkevandet i en glaskande. Blade har kun en meget mild duft, så det er rosenbladenes farve der er noget ved.
Senere på året kan du også være heldig at finde havtorn, hvis ikke en lokal restaurantchef – der er vild med havtorn – har været der før dig. Busken havtorn vokser nemlig også flere steder på Sydstranden. Men vi skal hen på efteråret før dens orange frugter er helt modne. Der er tilsyneladende rift om de lokale havtorn, så pluk ikke flere end du skal bruge, der skal også være til os andre.
Og så er der et par snapseurter
I det lidt tørre område, hvor der vokser hyben, ca. 100 -200 meter syd for Gåserepublikken, kan man i juni måned og lidt ind i juli finde gul snerre, også kaldet Jomfru Maries sengehalm. Gul snerre er en karrygul lille busket plante på 10-15 cm. Du skal indsamle planten her først på sommeren før knopperne springer ud. Sæt straks snerren på alkohol uden smag, f.eks. en smagsløs vodka og lad den trække et døgn før du filtrere snapsen. Den skal så fortyndes for at få den fine smag frem – prøv dig frem. Den kan drikke med det samme, men bliver bedre år for år.
Malurt, strandmalurt, hører til de mere markante snapseurter, og den kan man også finde i Dragør. Men du skal forbi Sylten og ud ad Søndre Strandvej til strandengene syd for Haveforeningen Søndergården for at finde den lokale strandmalurt, og her er der rigeligt af den. Du skal kun bruge den hvis du kan klare dens tydelige bittersmag, men den kan fortyndes. Planterne, der er 15-60 cm høje, vokser på strandengen i større grupper, og de har en karakteristisk hvidlig-grøn farve. Til en malurtsnaps behøver man kun en enkelt gren, og den skal som anden kryddersnaps dækkes med neutral alkohol, f.eks. en vodka. Lad den trække et par dage, men heller ikke mere. Og så kommer udfordringen, for den har bedst af at stå mindst et års tid, før den fortyndes. Jeg foretrækker endda at essensen af malurt står 5–10 år!
Smagsstoffer og helbredende urter
Interessen for vilde planter er ikke ny. I slutningen af 1960’ og i 1970’erne blev de vilde, velsmagende og helbredende planter genfundet i Europa og USA. Og med Nyt Nordiske Køkken efter år 2000, så kom de vilde og nordiske råvarer for alvor ind i restaurantkøkkenet og i de almindelige køkkener i Norden. Særlig ramsløgets blade og frø er blevet en slags signaturplante for den nordiske mad. Ramsløg kan du dog ikke finde på Sydstranden i Dragør; det er en skovplante. Men der er stadig en del ramsløg at finde i Kongelunden, trods restaurant Nomas hær af plantesamlere.
Jeg skal ikke mig blande i diskussionen om helbredende urters fortræffeligheder. Og jeg skal heller ikke blande mig i kampen om det særlige ved danske og nordiske råvarer over for fremmede råvarer. Til gengæld synes jeg vi skal bruge alle de vilde planter der er spiselige. Både fordi de kan tilføre spændende smag og duft til maden og snapsen. Og fordi de kan tilføje fest og farve til maden. For vi spiser også med øjnene.
PS. Husk også at bruge de spiselige tamme haveblomster. Så dem som kantblomster i haven. Så f.eks. morgenfrue, kornblomst og tallerkensmækker. Du kan i dag endda købe frøposer, bl.a. med frø af de tre spiselige blomster.
I nogle frøposer kan der også være frø af hjulkrone, for de blå blomster af haveplanten hjulkrone blev engang brugt som spiselige blomster. Den går dog ikke mere. Planten kan give leverskader hos mennesker. Så ingen hjulkrone på maden!
