Dragør Madmarked er klar med fuldt program til weekenden. Det er den første weekend i Dragør for det nye koncept som Street Food Denmark står bag. Manden bag Dragør Madmarked og Street Food Denmark, Christian Willesen har arbejdet hårdt på at sammensætte et spændende program som ikke bare byder på lækre kulinariske oplevelser.
Som noget helt nyt vil der på Dragør Madmarked også være en stor Vinfestival hvor 8 boder byder ind med udsøgte dråber fra alle verdenshjørner.
Det har været vigtigt for os at skabe en levende ramme for Dragør Madmarked hvor de besøgende får en oplevelse ud over det sædvanlige. Blandt andet vil der over de to dage, lørdag og søndag, ske en udskiftning i madudvalget og det hele bliver bundet sammen af spændende boder med design, mode, accessories og livsstilsprodukter fra både lokale aktører og deltagere fra hele landet, siger Christian Willesen.
Programmet for weekenden
Lørdag:
- 9.00 Yoga på havnepladsen med Katja Bergstein. Medbring din egen yogamåtte.
- 10.00 Officiel åbningstale af Dragørs Borgmester Eik Dahl Bidstrup. Dragør Madmarked er herefter officielt åbnet.
I løbet af formiddagen (kl. 11-14) ankommer Fiskekutteren NF7 ( Kragnæs ) med frisk fangede fisk.
DJ Nick Rendbæk spiller lounge musik, og sørger for den rette musikalske stemning hele dagen og ikke mindst aften )

- 18.00 Boderne lukker ned for dagen, men Food Corner (6 toptunede Food Trucks fra Street Food Denmark Karavanen) fortsætter festlighederne med lækker Street Food for hele familien.
- 22.00 I mangel af Sankthansbål sætter vi ekstra fut i baren.
- 24.00 Dragør Madmarked lukker ned for festlighederne.
Søndag:
- 9.00 Yoga på havnen med Nanna Svane. Husk at medbringe din egen yogamåtte.
- 10.00 Dragør Madmarked åbner
Dj Nick Rendbæk spiller i lækker loungemusik i løbet af dagen
- 16.00 Boderne lukker ned, men Food Corner fortsætter med lækker Street Food. 4 nye Food Trucks supplerer op med nye smagsoplevelser.
- 16.00 DE 3 MÅSKE 4 spiller live på Havnepladsen til kl. 19
- 21.00 Dragør Madmarked siger tak for denne weekend.
Du kan følge med og læse mere om Dragør Madmarked på deres Facebook side her
