Efter stævnets 2 første sejladsdage er det lykkedes at få gennemført 3 ud af 4 planlagte sejladser. Men det har ikke været uden udfordringer, da vindforholdene har været meget omskiftelige, siger Mik Jensen, formand for Dragør Sejlklub.

Både hvad angår vindstyrke og vindretning. Således lykkedes det først at få torsdagens enlige sejlads sat i gang ved 18-tiden, men så var det også muligt at få gennemført en sejlads under fair og gunstige forhold.

Fredag blev der gennemført 2 sejladser, men igen måtte sejlere og baneledelse væbne sig med tålmodighed, inden forholdende var til at gennemfører fair sejladser, og derfor blev det for alle en meget lang dag vandet men ankomst i havn ved 1830-tiden.

Et foreløbigt resultatet efter 3 sejladser er, at det er sejladsernes enlige franske deltager Gery Trentesaux med besætning, der fører i kampen om Dragon Grand Prix, Denmark.

I kampen om Marblehead Trophy føres sejladserne af den danske båd My Way med Frank Berg, Thomas Schmidt og Anders Halsteen.

Lørdagens sejlads er foreløbig udsat til start kl. 14 men det kan meget vel blive senere endnu, hvis vejrforholdene ikke retter sig, siger Mik Jensen til DragørNyheder.dk