Ungdomsformand i Dragør Boldklub, Søren Karlsen sender her til aften en sportslig sommerhilsen til sin trup.

“Super stolt over at 35 mand fra vores U15 møder op fredag aften, oveni købet i byge vejr, for at træne”, siger Søren Karlsen i en meddelelse til DragørNyheder.dk

“Det er vores U15 Mesterrække og vores række 3 hold, der begge træner 3 gange om ugen”.

“Udover disse to hold har vi 10 mand med i A27 samarbejdet, der træner 4 gange om ugen, men det er jo mere forventeligt at de stiller op så mange gange om ugen”.
“Det er jo en alder hvor det traditionelt er meget svært at fastholde dem, men det kan altså godt lade sig gøre” slutter Søren Karlsen sin glade hilsen til de friske unge spillere.