“Store” Larsen og Laudrup udfordrer Dragør

De fleste kender nok navnene “Store” Larsen og Laudrup, men ikke alle har set dem live – og da slet ikke på græsset i Dragør. Det bliver der mulighed for lørdag kl. 13 når Dragør Boldklub 1. senior sparker gang i sæsonen med et brag af en publikumsvenlig hjemmekamp mod FC Græsrødderne.

FC Græsrødderne spiller i serie 1 og er dannet i 2015 af Klaus Lykke og Mads Laudrup. Holdet består af gamle professionelle fodboldspillere som er stoppet med fodbold på højt plan, men savner sammenholdet ved fodbold herunder stemningen i omklædningsrummet. Projektet FC Græsrødderne bliver sideløbende fulgt af Viasat som udover præsentation af spillere og lodtrækning af træningskampe også følger holdet før, under og efter deres kampe.

Holdet trænes af tidligere AB-træner Flemming Christensen og assistent Henrik “Store” Larsen.

Holdbillede FC Græsrødderne. Pressefoto

Velmødt på grønsværen i Dragør Boldklub lørdag kl. 13 til topbrag i sæsonens første hjemmekamp.

Tutten serverer som sædvanligt deres verdensberømte Flæskestegsandwich og der er rød og grøn saft til de små.

 

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?