Borgermøde: Dragørs økonomi 2019-2022

Høringsmaterialet med budgetforslag til budget 2019-22, er nu offentliggjort på kommunens hjemmeside. I morgen tirsdag kan borgere deltage i Borgermøde om kommunens budget.

Budgettet 2019-2022 er endnu ikke politisk besluttet, men alene Dragør Kommunes forvaltnings oplæg til at skabe en økonomi i balance. Dragør Kommunes budget for de næste 4 år bliver først endeligt vedtaget af politikerne på kommunalbestyrelsens møde den 4. oktober.

Høringsperiode og borgermøde

Der vil i den skriftlige høringsperiode, fra den 16. august til den 30. august, være mulighed for at afgive konkrete høringssvar. Skriftlige høringssvar skal sendes til e-mail: dragoer@dragoer.dk senest den 30. august kl. 9.00.

Der afholdes borgermøde om budget 2019 den 21. august. Alle borgere i Dragør Kommune inviteres til at deltage. Herunder foreninger, brugerbestyrelser, råd m.v. Borgmester Eik Dahl Bidstrup opfordrer alle til at byde ind i høringsperioden og komme til borgermødet.

Formålet med mødet er en direkte dialog, hvor borgerne får præsenteret rammerne for Dragør Kommunes økonomi. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere budgetforslag i høringsmaterialet.
Det betyder, at du ved mødet har lejlighed til at give politikerne gode råd med på vejen om, hvilke budgetforslag, som skal prioriteres eller aflyses,
Til mødet serveres kaffe, te, kage og sodavand.

Tid og sted

Den 21. august kl. 19-21 på Wiedergården, Wiedergården 2.

Parkeringen ved Wiedergården er begrænset, så vi henviser til Vestgrønningen.

Link til materialet

Da der er tale om et omfangsrigt materiale anbefales det, at starte med læsning af notaterne: Budgetvurdering, Samlenotat om ejendomme, og skemaer vedr. forslag til reduktioner (R-skemaer), forslag vedr. anlæg (A-skemaer) og forslag til driftsudvidelser (D-skemaer).

Se høringsmateriale til budgetforslag 2019-2022

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Torsdag 6. maj – solen står op kl. 05.17 og går ned kl. 20.56. Dagen er tiltaget med 08.38 minutter. Månen er aftagende – fem dage til nymåne.

Læs mere »