I sidste uge blev der bragt et læserbrev i ugeavisen Dragør Nyt skrevet af Sven Norup. Læserbrevet var et skarpladt missil med overskriften “Den lille svindler” affyret mod borgmester Eik Dahl Bidstrup.
Det drejer sig om Svend Mathiasen, der er anmeldt for vold mod borgmesteren. Du kan læse mere om sagen her
Ole Svendsen, tidligere medlem af byrådet, har sendt et svar til Sven Norup:
Til Sven Norup angående “Den lille Svindler”
Der er lidt af ”The Never Ending Story”, (tysk eventyrfilm fra 1984) over Sven Norups nye angreb på borgmester Eik D. Bidstrup i sidste uges indlæg i Dragør Nyt.
Indlægget viser tydeligt, at der åbenbart fra Svend, Liste T og Liste C´s side stadig er et inderligt ønske om at puste nyt liv i den gamle voldsanmeldelse fra september 2017 på Økonomiudvalgsmødet på Dragør Rådhus, hvor borgmesteren efterfølgende politianmeldte Svend Mathiasen for fysisk og verbalt overgreb, og hvor kommunaldirektør måtte lægge sig imellem. Indlægget fra Sven afslører tydeligt, at han må have fået sine oplysninger direkte fra en af deltagerne på mødet.
Ordvalget fra Sven Norup i indlægget er mildest talt uheldigt og ikke politikerværdigt. Ordvalget ”Den lille Svindler”, som Norup hægter på borgmesteren, burde aldrig været skrevet. Husk blot på, at da Mogens Lykketoft tidligere brugte det samme ordvalg om statsminister Lars Løkke Rasmussen ved et privat fødselsdagsarrangement, fortrød Lykketoft dagen efter og udtalte, ” at ordvalget hører ikke hjemme i det offentlige rum og min tale burde ikke have indeholdt den sætning”.
Den samme erkendelse burde Sven Norup komme til og i stedet opfordre Svend Mathiasen til skyndsomt at komme med en uforbeholden undskyldning, som for længst ville have afsluttet denne Never Ending Story.
Mine egne betragtninger fra den famøse aften i Økonomiudvalget, hvor jeg var substitut for Allan Holst og var den politiker, der sad nærmest til optrinnet, skal frem i lyset. Jeg er aldrig blevet afhørt af Politiet herom, men Svend Mathiasen ved godt, hvad jeg så. Det har jeg selv fortalt ham, den aften han ringende til mig. Ingen udover Svend har siden spurgt mig, hvad jeg så den aften.
Jeg ved ikke. Hvem der er blevet afhørt i denne sag. Liste T´s tre medlemmer er vel inhabile, da de var partikammerater. Andre kiggede ned i deres tasker og var ved at pakke sammen. Det administrative personale, der var til stede, skal være neutrale, og ingen kan fortænke dem i, ikke at have set noget.
Så Sven og I andre ”Stop den fortsatte mudderkastning”, fra Jer der ikke så optrinnet. Giv den undskyldning Svend, og lad os komme videre.
Ole Svendsen
Tidligere KB medlem
Læserbrev af Sven Norup bragt i ugeavisen Dragør Nyt den 21. august 2018: