Dragør Sejlklub afholder DM i weekenden

Dragør Sejlklub afholder den 1. og 2. september Danmarksmesterskabet for knarr’. Der er tale om et nationalt stævne med deltagelse af udelukkende danske sejlere, men sejlere hvoraf mange gennem tiden har gjort sig bemærket også i international sammenhæng. Således er der blandt deltagerne flere sejlere med verdensmesterskaber i forskellige bådtyper på cv’et.

 

“Et Danmarksmesterskab er altid spændende at afholde, og at Dragør Sejlklub i år er vært ved knarr-sejlernes Danmarksmesterskab skyldes, at det er kommet knarr-sejlerne for øre, at Dragør Sejlklub med stor succes de senere år har afviklet flere forskellige nationale og internationale kapsejladser”, fortæller formand i Dragør Sejlklub Mik Jensen.

25 både tilmeldt hvoraf 3 både stiller op for Dragør Sejlklub.

Med 25 både på startlinjen vil der være tale om 75 sejlere, der hver formiddag stævner ud af Dragør Havn for at dyste om placeringer og ære. Og hertil kommer baneledelse og et større antal frivillige hjælpere. Så når alle deltagere og hjælpere efter dagens sejladser samles på Dragør Sejlklubs terrasse, vil der her være op mod 100 personer samlet til de obligatoriske moleøl og snak om dagens sejladser og resultater.

“Et arrangement som dette kan ikke afholdes uden støtte, og derfor er Dragør Sejlklub også taknemmelig for den støtte og velvilje man har mødt hos Dragør Kommune og en række sponsorer”, siger Mik Jensen.

Fakta om Knarren:

Knarren blev designet af nordmanden Erling L. Kristofersen i 1943. Navnet refererer til en skibstype fra vikingetiden, et handelsskib.

Båden blev oprindeligt bygget i træ over en læst. Denne byggemetode gjorde at bådene er meget ens. Mere end 300 træ Knarrer er blevet bygget siden 1943. I 1973 fik Børresens Bådebyggeri i Vejle rettighederne til at bygge Knarren i glasfiber. Glasfiber Knarren blev konstrueret så den vægtmæssigt og i egenskaber var så ens som det var muligt med træ Knarren. Der er indtil videre bygget mere end 160 glasfiber Knarrer.  Rettighederne til at bygge Knarren overgik i 2004 til et tysk værft.

I 1948 blev Knarren godkendt som entype klassebåd af Kongelig Norsk Seilforening og der blev udarbejdet et internationalt sæt klasseregler. I 1954 blev Knarren godkendt i Danmark som national entype klasse. I 1953 kom den første Knarr til San Francisco bugten.

Knarren udviklede sig hurtigt som klasse i Norge, først i Oslo og senere i Bergen. Der er på nuværende tidspunkt 100 både i Norge, flest i Oslo. I San Francisco blev Knarren også meget populær. Den passede godt til den, til tider meget blæsende bugt. Der er nu 40 både i San Francisco. I Danmark blev Knarren hurtigt en meget attraktiv entype klasse med mange dygtige sejler. Der er nu 110 både i Danmark. Største koncentration af både findes i Øresund men også omkring Svendborg findes der en flåde. Der findes også et mindre antal både i Tyskland og nogle stykker i Frankrig.

I 1968 blev de nationale Knarr admiraliteter fra Norge, USA og Danmark enige om at lave regler ”Deed of Trust” for et International Knarr Championship (IKC), som skulle afholdes skiftevis mellem Norge (Oslo og Bergen), San Francisco og Danmark. Allerede året efter blev det første IKC afholdt i San Francisco af San Francisco Yacht Club. Siden da har denne meget prestige fyldte sejlads været sejlet i de respektive lande.

Knarren har alle muligheder for fortsat at være en meget attraktiv kølbåds klasse. Den er en meget stram entype klasse som sikrer at bådene er ens uanset om de er lavet i træ eller glasfiber. Den er smuk, har klassiske linjer og er enkel at sejle, da der kun er storsejl og fok. Den kræver kun en lille besætning, kan sejles af en eller to men bedst af tre. Klarer sig i alt slags vejr uden problemer.

Knarren har udviklet sig i takt med nye byggemetoder. Fra træ til glasfiber, men også glasfiber skrog med træoverbygning er bygget.  Den oprindelige træmast er nu blevet erstattet af en moderne aluminiums mast og bom. Ændringerne som har gjort båden lettere at vedligeholde, billigere at fremstille men uden at det er gået ud over dens klassiske udseende.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?