HAR DU ELLER DIT BARN LYST TIL AT SPILLE HÅNDBOLD?

Dragør Håndboldklub er en velfungerende klub med mange unge spillere. Men klubben har plads til endnu flere, der synes det er sjovt at spille håndbold, være fysisk aktiv og være en del af et fællesskab! Dragør Håndboldklub vægter det sociale samvær med bold, både til træning og kamp. Derudover prioriterer vi den tekniske og motoriske træning. Har du et barn eller kunne du selv tænke dig at spille håndbold så er muligheden der nu.

FNUGGIES – Et tilbud til de mindste og deres forældre

Er du mellem 2-5 år, og har du lyst til at bevæge dig, spille lidt håndbold, grine og have det sjovt, så tag din mor/far/bedsteforældre/barnepige etc. i hånden og kom til ”Fnuggies”.

Vi mødes hver torsdag fra kl. 16:00 til 17:30 i gymnastiksalen på Dragør Skole Nord. Man bliver så længe eller kort tid man har lyst − det vigtigste er at komme ud og have det sjovt med andre børn. Første gang er torsdag d. 6. september 2018 og vi fortsætter indtil april 2019.


Træningstid:      Torsdag kl. 16:00 – 17:30
Sted:                   Nordstrandskolen(Dragør Skole Nord), Hartkornsvej 30, Dragør
Pris:                    450 kr.
Træner:              Christian Børsting, c.borsting22@gmail.com


HAR DU OGSÅ SELV LYST TIL AT SPILLE HÅNDBOLD – SÅ KOM OP I HALLEN OG PRØV AT VÆRE MED!

HOLD og træningstider:


Fnuggies (børn 2-5 år)       torsdag 16: 00-17:30 (Nordstrandskolen)
U6 (årg 2012/2013)            onsdag 16:30-17:30
U8 (årg 2010/2011)            onsdag 17:00-18:00
U10 (årg 2008/2009)          mandag 17:30-18:30 og onsdag 17:30-19:00
U12 (årg 2006/2007)          mandag 18:00-19:30 og onsdag 19:00-20:00
Dame Senior (20-75 år)     onsdag 20:00-21:30


Du er altid velkommen til at deltage i en almindelig træning 1 måned, før du beslutter om håndbold er noget for dig og du vil meldes ind.

Hvis du vil vide mere om Dragør Håndboldklub, så tag et kig på www.dragoerhk.dk eller kom op i hallen og mærk den gode stemning. Dragør Håndboldklub ser frem til at byde nye ansigter velkommen!

Har du konkrete spørgsmål, som du ikke kan finde på hjemmesiden, så er du velkommen til at kontakte formand Signe Brix Arvin på E-mail: signe@arvin.dk

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?