Veloverstået DM for Knarrer

Dragør Sejlklub afholdt i weekenden Danmarksmesterskabet for Knarrer. Der blev lørdag og søndag sejlet henholdsvis 4 og 2 sejladser, og begge dage var der efter sejladserne lidt at spise og noget at drikke på Dragør Sejlklubs terrasse.

Foto: Dragør Sejlklub

Mesterskabet blev vundet af DEN 112 “Poseidon” sejlet af Henrik Søderlund med besætningen Peter Gorm Christiansen og Kim Søderlund. Med en serie med placeringerne 7, 1, 1, 2, 1 og 2 (7 point) var de nærmest urørlige.

På 2. pladsen fulgte Ib Ussing Andersen, med besætningen Jens Buhl Jørgensen og Otto Langhorn (24 point) og på 3. pladsen Troels Bjerg med Paul Leroy og Johannes Olesen Larsen (30 point). Således blev det til guld, sølv og bronze til både, der alle tre repræsenterer Kongelig Dansk Yachtklub. Du kan se de samlede resultater sidst i artiklen.

“Bronzevindere Troels Bjerg og besætning tog straks efter målgang deres Knarr på slæb efter motorbåd til Skovshoved med den intention, at det kunne gøres så hurtigt, at det også ville være muligt at nå præmieuddelingen i Dragør Sejlklub. Der fejlbedømte Troels imidlertid forholdene, og han og hans besætning nåede ikke præmieuddelingen og kunne derfor ikke i de andre Knarr-sejleres nærvær lade sig hylde som vinder af bronzemedaljerne”, fortæller formand i Dragør Sejklub Mik Jensen til DragørNyheder.dk

Mik Jensen, Formand i Dragør Sejlklub

“Men sejlerne i Knarr-klassen har ry for at være gentlemen, så straks det gik op for Troels, at han missede præmieuddelingen, sendte han til arrangørerne sin uforbeholdne undskyldning for ikke at møde frem til præmieuddelingen og overførte straks 1000 kroner som donation til Dragør Sejlklub’s ungdomsarbejde”, siger Mik Jensen videre.

“Fra Dragør Sejlklub skal lyde en tak til Dansk Knarr Klub for at få lov at arrangere deres DM 2018, men der skal også lyde en tak til de sponsorer, der har støttet arrangementet, Harboe, Kastrups, Café Dragør Sejlklub, North Sails og Dragør Kommune”, afslutter Mik Jensen.

Samlet resultat:

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Lørdag 8. maj – solen står op: 05.14 og går ned kl. 20.58. Dagen tiltaget med 08.42 minutter. Månen er aftagende – tre dage til nymåne. Vejret: Der

Læs mere »