En sejr og et nederlag til Dragørs 1. senior

Ugen bød på to kampe for Dragørs 1. senior. Det blev til en sejr og et nederlag for til de gule trøjer.

Af Henrik Rosschou, Dragør Boldklub

Tirsdag den 4. september spillede DB 1. senior den første af ugens to udekampe mod Østerbro IF i Fælledparken. Et hold DB har spillet flere tætte kampe mod. DB hev en sejr med hjem til Dragør, og avancerede til en 6. plads i Serie 1. DBs mål blev scoret af Anfører Jamie Carter, og sejersmålet sat ind af Kristoffer ”K” Enoch. En sejr i Fælledparken er altid et boost og gør turen hjem til Dragør til en fest.

CSC – DB 2-1

Anden udekamp blev spillet lørdag den 8. september på Kløvermarken mod CSC. (Christiania Sports Club).

Bolden var knap nok sat i spil før DBs midtbanekæmpe, Jonathan Bligaard scorer til 1-0. CSC udligner til 1-1 efter 32 minutter på mål af Marc Nordstedt. I kampens slut minut dømmes straffespark til CSC og den chance udnytter de og scorer til slutresultatet 2-1. En kamp DB kunne have vundet, men marginalerne var ikke med DB denne lørdag.

DB rykkede med nederlaget lidt ned i rækken, og CSC rykkede frem og forbi DB. I front ligger FC Græsrøddern, med en kamp mere end FC Udfordringen, som spiller den 11. september.

Nummer 3 er BK Hellas som møder FC Udfordringen den 11. september. Nummer 4 er CSC, 5. Jægersborg og DB ligger lige nu nummer 9 med 6 point i 5 kampe.

Dragørs næste hjemmekamp er lørdag den 15. september kl. 13.00 mod rækkens nummer 1, FC Udfordringen.

Næste udekamp er mod Jægersborg BK lørdag den 22. september kl. 13.00

To meget svære kampe, som kræver massiv opbakning fra DBs trofaste publikum.

Seneste artikler

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Fik du læst?