Freud er skyld i fordomme om introverte

Det var ikke specielt smigrende og heller ikke særlig relevant, da min kammerat med begejstring informerede mig om, at man kan få handicaptillæg til sin SU, når man lider af social angst. Jeg er introvert og har altid været en stille pige, men angst lider jeg ikke af. Den slags fordomme møder jeg ganske ofte som introvert. Og det er faktisk Freuds skyld.   

Af Camilla Lærkesen

Når jeg ikke klummer den her i spalterne, arbejder jeg med introverte mennesker. Jeg arbejder med netværk og personlig udvikling, og så er det en hjertesag for mig, at få formidlet til alle, at introverte også er både udadvendte, opsøgende og sociale. Det er der nemlig en meget gennemgribende misforståelse omkring. Der er ikke så mange, der ved det, men det stammer helt tilbage fra Freud.

Det var den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, der officielt gav navn til det introverte og ekstroverte personlighedstræk i 1921, men de gamle grækere beskrev allerede arketyperne længe før vor tidsregning. Carl Gustav Jung var gode venner og kollega med den østrigske læge Sigmund Freud, der er kendt for at have grundlagt psykoanalysen (og for i øvrigt at have en erotisk forklaring på de fleste sindslidelser).

Jung og Freud arbejdede sammen, mens Jung beskæftigede sig med det introvert/ekstroverte spektrum. Da de blev uvenner, brugte Freud sidenhen begrebet i sine skrifter som betegnelse for folk, der led af selvoptagethed, narcissisme og for dem, der vendte sig indad og trak sig væk fra verden. Freuds enorme indflydelse på psykologien i dag, har betydet, at hans udlægning af introverte har hængt ved helt frem til nu. Freud bærer faktisk en stor del af skylden, når der er i dag stadig er rigtig mange – deriblandt også nogle psykologer – der opfatter det at være introvert, som en lidelsestilstand, der skal afhjælpes.

Men i virkeligheden handler det om energi. Får vi energi af at være sammen med mennesker og af, at der sker noget omkring os? Eller får vi energi, når vi smækker benene op derhjemme og mærker roen sænke sig omkring os? De introverte har det på sidstnævnte måde. Jeg oplevede en situation i sommer, der beskriver det meget godt. Jeg var netop startet på nyt arbejde. Det var min allerførste dag på jobbet, og efter endt arbejdsdag var der mexicansk fiesta for hele etagen. Da klokken rundede fem, tænkte jeg: ”for pokker, hvor er jeg smadret – hvordan kommer jeg ud af den fest dér?”. I det samme vender min nye kollega sig mod mig og siger: ”for pokker, hvor er jeg smadret – hvor er det heldigt, der er fest om lidt, hva’?!”. Min nye kollega var ekstrovert og henter energi af, at der er gang i festen. Jeg derimod aflader hver sekund, der er gang i festen.

Jeg kan ret godt lide at sammenligne introvertes energiniveau med et batteri på telefonen.

Hvis en ekstrovert går hjemmefra med 10 % strøm. Så kommer de hjem med 100, og hvis en introvert går hjemmefra med 100 % strøm, så daler energiniveauet lige så stille i løbet af dagen, indtil de får en lille, mental notifikation om, at nu skal de til at finde en stikkontakt.

Og så er det med arrangementer, som det er med apps. Nogle af dem æder energi meget hurtigt. En bryllupsreception, hvor du kun kender brudeparret, er som at have Endomondo, Spotify og Google Maps kørende på én gang.

Grunden til, at vi er så forskellige som mennesker, er, at det sikrer vores overlevelse som art, når vi har forskellige evner. I stedet for at dømme vores forskelle, skal vi hylde og dyrke dem. Men det kan du læse meget mere om næste gang, jeg klummer den her på siden.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?