Borgere i demonstration: store protester mod nedskæringer på børneområdet

Mandag blev der underskrevet et budgetforlig i Dragør – et forlig der i den grad deler vandene blandt Dragørs borgere. Kommunen har store økonomiske vanskeligheder og skal spare godt 20 millioner kroner om året for ikke at udhule kassebeholdningen. Det koster bl.a. på børneområdet hvor man lukker daginstitutioner.

Det har fået borgerne til tasterne og nu også på gaden med en demonstration foran rådhuset. Det sker torsdag kl. 18 forud for dagens møde i kommunalbestyrelsen.

Initiativtager til demonstrationen er Ida Lissau Jacobsen som har oprettet begivenheden på Facebook og opfordrer borgere til at møde op for at lægge pres på politikerne.

Fra Facebook

Ida Lissau Jacobsen skriver følgende i invitationen:

“På baggrund af det omdiskuterede budgetforslag vil vi gerne opfordre ALLE, som bliver ramt af besparelserne til at dukke op foran Dragør Rådhus på torsdag inden kommunalbestyrelsesmødet. 
Selve budgettet skal først officielt vedtages d. 4. oktober, så det er NU, hvis vi skal lægge pres på vores politikere i kommunalbestyrelsen. 
Lad os sammen tænde et lys for og med Dragørs borgere! Vi sørger for lys, men tilmeld jer gerne, så vi har en indikation af, hvor mange vi skal skaffe – og vi kan godt skaffe mange! ?❤️”

Du kan se oplaget på Facebook her

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?