Dines Bogø har fået en snak med lokalpolitiker for venstre og kommunalbestyrelsesmedlem Kim Dupont – her midt i orkanens øje og få timer inden Kommunalbestyrelsen sætter sig sammen i aften kl. 20 med det nye budgetforlig på dagsordenen.
Af Dines Bogø (DB)
DB: Kære Kim. Endnu engang tillykke med den store succes med Kulturnatten i Dragør.
Der var langt større tilslutning fra både arrangører og deltager end du sikkert turde håbe på?
KD: Tusinde tak, Dines. Det var en helt ekstrem oplevelse. Jeg kan slet ikke huske at jeg har oplevet Dragør så levende en fredag aften i september måned! Og tænk; dette er kun starten! Jeg føler mig sikker på, at endnu flere er med næste år. Dette er en succes, der er kommet for at blive, føler jeg mig overbevist om!
DB: Har du fået flere ideer til næsten år eller noget tilsvarende på et andet tidpunkt af året?
KD: Ja, jeg har flere ideer, både til flere og nye aktiviteter til Dragør Kulturnat, men også ideer der stikker i en helt anden retning, men som jeg føler mig sikker på mange vil tage positivt imod.
DB: Hvad fik dig til at gå ind i politik? Er det kun lokalpolitisk? Nu er du i Venstre, men du startede her ude i et andet parti?
KD: Som ung var jeg i et år medlem af det Radikale Venstre, som en ven fik mig ind i.
Min far var konservativ, og jeg har altid følt mig borgerlig, men med en accept af at der var mennesker der havde brug for hjælp, til at kunne klare sig selv. I min natur er jeg liberal, men med en evig bevidsthed om at dem der kan hjælpe andre også har et ansvar for at gøre det. I LA, hvor jeg var tidligere, oplevede jeg desværre for ofte, at mange medlemmer af partiet forvekslede liberalisme med egoisme.
DB: Det må føles lidt kedeligt, at så kort tid efter at være nødt til at kigge på kommunale besparelser?
KD: Jeg har selv valgt at stille op i kommunalpolitik, ingen tvang mig og ingen behøver at føle medlidenhed med mig. Livet er ikke en buffet, det er politik heller ikke. Man kan ikke nøjes med at blot tage det man kan lide. Hvis man ikke kan acceptere spillets regler, skal man heller ikke spille med.
DB: Stemmer du for budgetforliget torsdag med almene boliger på Engvej og White Water park, der var tænkt placeret lige op ad Parcelforeningen Maglebylund og tæt ved store villakvarterer?
KD: Jeg stemmer for et budget der, der trods en ekstrem stram økonomisk ramme både på drift og anlæg, indeholder flere gode elementer. Almene boliger som de er planlagt i Dragør, målrettes unge studerende, ældre og små familier, fx den nyskilte kvinde der med ét barn har meget svært ved ellers at blive boende i byen.
Det er helt i tråd med Venstres ideologi at hjælpe disse grupper. Også med hensyn til Hollænderparken/CWWP, er det helt afgørende for mig, at intet bygges før nabohøringer er afholdt, miljø- og støjforhold er undersøgt og at økonomien i Dragør ikke forværres. Jeg stemmer ja til budgettet som helhed, men jeg stemmer ikke efterfølgende blåøjet ja til hvad som helst af dén grund.
Vi politikere er til for borgernes skyld og ikke omvendt! Men jeg er også bevidst om, at vi har en meget stor del unge mennesker, som der sjældent er fokus på. Alle er enige om at børn og ældre skal prioriteres. Men i min verden, må det aldrig være det samme som at vores unges behov nedprioriteres. Der er nok én grund til at mange unge søger væk fra Dragør, når de når en vis alder, men Dragør skal være en by for alle, uanset alder!
DB: Hvordan er det at være medlem af et parti, når ikke alle forslag lige er sammenfaldende med din egen opfattelse?
KD: Venstre er som vi siger; et parti hvor der er højt til loftet og langt til døren! Man kan ikke være enige om alt, hele tiden. Sådan er politik, og da jeg er liberal af natur, kan jeg sagtens acceptere de spilleregler. Jeg kan se mig selv mere i visse beslutninger end i andre, men det nytter ikke at opføre sig som et forkælet barn, hvis alt ikke bliver lige efter ens hoved! Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive!
DB: Er du blevet generet, som mange andre lokalpolitikere i tidens løb er blevet, når enkelte lokale skal have afløb for deres frustrationer?
KD: Man kan give afløb på mange måder! Jeg kan sagtens acceptere at folk bliver bange fx på deres børns vegne. Hvordan skal det gå med dem, når de skifter institution, når de skifter lærere eller opnår de præcis de færdigheder de bør? Vi politikere er ofte skydeskiver, og for mig er det både ok og helt naturligt.
Vrede, frustration og angst skal rettes et sted hen. Det gør det jo ikke sjovt, for jeg bliver da selv ked af det, når jeg møder andre der er kede af det. Ligesom glæde smitter, smitter tristhed og angst også. Jeg opfatter mig selv som et menneske med megen empati, så det kan gøre ondt, når andre tror, at jeg gør noget for bevidst eller tankeløst at genere fx deres børn. Jeg stillede op, for at gøre en masse gode ting, og den første store opgave jeg bliver kastet ud i, er at skære på områder der påvirker dem de elsker allerhøjest; deres børn!
DB: Er du Dragørborger eller tilflytter, der sammen med familien er blevet glad for Dragør?
KD: Min kone og jeg har kun boet her 8 år, og ikke i 8 generationer, men ærligt; så har jeg aldrig oplevet, at der af dén grund blev set ned på os. Nu bor vores ældste datter, Denise, som er lærer på Dragør Skole, her også, ligeså vores to skønne børnebørn; Annabelle og Emmanuel. Min kone og jeg ”lokkede” dem til Dragør, da vi føler vi har fundet et lille stykke af paradis her og den lykke skulle de også opleve.
DB: Hvordan har du det med medier? Ugeavisen Dragør Nyt, Amagerbladet (hvor der var stort indlæg om dig), online avisen DragørNyheder.dk og Facebook med diverse Dragør-grupper?
KD: Jeg har haft stor kontakt i mange år med medierne, pga min involvering i eliteidræt (curling), så det er ikke nyt. Jeg har altid oplevet et godt forhold til medierne, og er bevidst om deres debatskabende rolle i samfundet. Det nytter ikke at blive sur på medierne, fordi de går kritisk til fx os politikere. Det er en del af deres rolle. Hvis man som politiker ikke kan holde ud af at læse det negative, så kan man jo vælge at læse Billede Bladets reportager om de kongeliges fester stedet. Det bliver man næppe i dårligt humør af.
DB: Påvirker de politiske sager dig eller har lært af de ældre politikere, at man bliver nødt til at have is i maven for at kunne have et familie- og arbejdsliv?
KD: Nu har jeg godt nok brugt en meget stor del af mit liv på curling, men jeg er dog ikke blevet så kold, at menneskeskæbner ikke påvirker mig! Specielt børn og unges situation kan påvirke mig meget. Jeg kan slet ikke holde ud og se eller læse om børn der mistrives eller dét der er værre.
Uden at ynke, vil jeg sige, at da jeg mistede min mor som syvårig, og min bror druknede måneden efter, følte jeg mig ikke heldig. Jeg oplevede en stor ensomhed, og uvished. Da min far døde var jeg blevet 18 år og måtte klare mig selv.
Jeg havde evnen til at komme ovenpå uden hjælpe, men det har alle ikke. Specielt er børn så utrolig sårbare og deraf kommer min tilgang til den politiske verden; Vi der kan hjælpe, har en pligt til det – ikke fordi vi skal, men fordi vi kan og fordi vi moralsk ikke kan tillade os at lade være!
DB: Tror du på et bredere samarbejde politisk eller vil der forsat være nogen, der er svære at lave noget sammen med?
KD: Jeg ved i hvert fald, at jeg kan – og ønsker – at samarbejde med så mange som muligt. Menneskelige relationer og kemien politikere imellem er altafgørende for gode resultater. Og så den faktor, at jeg forstår ikke at bære nag. Nag, bebrejdelser og hævn er destruktive følelser, der ikke giver mening – slet ikke i en politisk verden.
DB: Tak Kim fordi du midt i ”Orkanens øje” havde tid til en kort snak.
Faktaboks:
Født: 1962
Bopæl: Dragør (tidl. Hvidovre)
Familie: Hustru Gitte og børnene Denise, Madeleine og Oliver.
