Weekenden i Dragør: Se her hvad du kan lave

Endnu en dejlig weekend banker på døren i Dragør. Efteråret sender fortsat milde vejrstrømme ind over Dragør, så der god grund til at kigge forbi til en hyggelig weekend i den lille skipperby. Se her hvad du kan lave:

Hyldest til Kim Larsen på Kastrups

Fredag kl. 16-18: Musik i baglokalet ære for Kim Larsen. Velkommen til alle der vil synge med og mindes den store danske kunstner som gik bort i søndags.

Arkiv foto Susanne Mertz

Brunch, Lunch & Dinner

Er du lækkersulten så kan du benytte ét af byens Brunch, Lunch & Dinner tilbud.

Friskfanget fisk på havnen

Hold øje med den Gamle Havn i Dragør. Efterårssæsonen er godt igang nu så der vil helt sikkert være god mulighed for at handle frisk fisk på kajen denne weekend. Ellers kan du kigge ind på røgeriet – der er friskstegte deller og meget mere mums.

Foto: DragørNyheder.dk

Shopping – tid til forkælelse

I Dragør kan du handle 7 dage om ugen. Vil du forkæle dig selv eller hele familien så er der god grund til at besøge de hyggelige butikker i byen.

Dragør gamle by og Dragør Strandenge

Tá familien med på en hyggelig tur rundt i Dragørs gamle by. Se de gamle gule skipperhuse med stråtag og små gader med toppede brosten. En kulturperle som snildt kan sluttes af med en frisk tur langs Dragør Strandenge, helt ud til Søvang eller længere – det er en helende, fantastisk oplevelse. Ta´ hunden med hvis du har sådan en.

Foto: DragørNyheder.dk

Krabbefiskeri for børnene

Tag børnene med en tur forbi Krabbebroen. Der kan I være helt sikker på en god krabbefangst.

Krabbefiskeri på havnen i Dragør – og der var bid! Foto: DragørNyheder.dk

SPORT: Dragør Boldklub 1. senior udekamp

 

Temadag om Dragørs gårdhaver

Dragør gamle by er en bevaringsværdig by med en bevarende lokalplan, der snart fylder 100 år.

Byens beboere har passet godt på husene, men anvisningerne til bevaring af gårdhaverne findes ikke i lokalplanen. Her henter man ofte ideer hos de lokale byggemarkeder og planteskoler. Men Dragørs små gårdhaver skal ikke konkurrere med parcelhushaven med høje træer, træterrasser og store blomsterbede. Vores gårdhaver er nemlig en del af byens samlede bevaringsværdige miljø, hvor haven indgår som en del af historien. Men hvordan ser en bevaringsværdig have anno 2018 ud?

Hvordan får vi os arrangeret indenfor de små rammer med cykler, bil, udekøkken, havebænk, hyggekrog og sandkasse?

Hvordan får vi skygge, så vi ikke steger helt væk om sommeren? Hvilken belægning skal vi vælge: fliser, brosten, herregårdssten eller græs og grus?

Temadagen starter i Havnepakhuset kl. 11.00. Her fortæller og viser landskabsarkitekt Lone van Deurs de mange gode eksempler, der gemmer sig i byen. Efter en bid brød, går vi på havevandring for ved selvsyn at hente ideer, til gårdhaven, når den skal indrettes. Dagen rundes af i Havnepakhuset med kaffe og opsamling af gode råd.

Temadagen er arrangeret af Dragør Museumsforening sammen med Beboerforeningen for Dragør Gamle By. Deltagelse er gratis.

En tur i Biffen i Dragør Bio

Se weekendens program her:

Klik på billedet for at se programmet

Rigtig god og fornøjelig weekend i Dragør!

.
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?